AnnonceLuk annonce




Politiet ransagede kolonihavehus

26-05-2021

Af Jens Nielsen

En 42-årig mand fra Kalundborg er blevet sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen og knivloven efter at politiet besøgte manden tidlig tirsdag morgen.

Tirsdag morgen kl. 08.17 dukkede politiet op i en kolonihave i den østlige del af Kalundborg, idet en 42-årig mand fra byen var mistænkt for at ligge inde med ulovlige våbendele.

Ved ransagningen i kolonihaven fandt politiet mere end 150 haglpatroner, få stykker anden ammunition samt en enhåndsbetjent kniv, hvilket gav anledning til at sigte den 42-årige for overtrædelse af våbenlovgivningen og knivloven.

De fundne, ulovlige effekter blev beslaglagt som bevis i sagerne, som den 42-årige vil høre nærmere om, når den skal afgøres.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0