AnnonceLuk annonce




Danmarks vildeste kommune.

24-03-2021

Læserbrev: Danmarks vildeste kommune

I 2018 forbød miljøminister Jakob Ellemann-Jensen brugen af neoniks. En farlig bidræbergift. Desværre er neoniks ikke den eneste sprøjtegift, der truer bierne. Flaksende sommerfugle og summende vilde bier kan desværre snart blive en sjældenhed. Mere end 40 % af insektarterne er i tilbagegang. Udover at være føde for andre arter, så bestøver insekterne planterne. Insektarterne uddør otte gange hurtigere end pattedyr, fugle og reptiler. Miljøminister Lea Wermelin har derfor inviteret til en dyst om at blive Danmarks VILDESTE kommune. Vi skal skabe områder for insekter og bier. Så tusindvis af dyre- og plantearter ikke forsvinder. Den gode nyhed er, at alle kan gøre en forskel for naturen. Enhedslisten Kalundborg mener vi skal være med i dysten for at sikre mere vild natur. Over halvdelen af Danmarks hjemmehørende arter er truet, sårbare eller helt forsvundet. For at give sommerfugle og vilde bier bedre levevilkår, så kan man som haveejer hjælpe ved at lade haven være lidt mere vild – lade græsset gro, droppe gift og sørge for, at der er blomster i hele sæsonen fra forår til sensommer. Her bør vi som kommune gå forst med et godt eksempel, og plante de grønne områder til, hvor det kan lade sig gøre, med vilde blomster og græsarter. Dette vil være med til at styrke kommunens biodiversitet, og mindske brugen af skadelige sprøjtegifte, til gavn for insekter, dyr, miljø og mennesker.

Regine Andreasen, kandidat til kommunalvalget for Enhedslisten Kalundborg.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0