AnnonceLuk annonce




Nu kan man stemme de to købmænd på et frimærke

23-03-2021

Købmændene Michael Skovgaard Rsmussen (tv) og Peter Egebæk er nu skridtet videre i konkurrencne om at blive hverdagens helte. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

De to populære købmænd Peter Egebæk og Michael Skovgaard Rasmussen, der ejer Meny i Kalundborg, er netop kommet skridtet videre i konkurrencen om at få deres eget frimærke. Flere af deres kunder har nemlig nomineret dem i PostNord og Falcks konkurrence  ’Hverdagens helte’. Nu er de gået videre, og man kan stemme på dem i håbet om, at netop de to nydelige købmænd med deres nystrøgede lyseblå skjorter og butterflies kommer på en dansk frimærke.

Peter Egebæk og Michael Skovgaard Rasmussen er nu blandt de 25, der er nominerede blandt mere end tusinde danskere i forbindelse med PostNord og Falcks konkurrence ’Hverdagens helte’. I konkurrencen kan man ende op med at få sit helt eget frimærke, hvis man altså er blandt de fem danskere, der får stemmer nok i konkurrencen som ’Hverdagens helte’. 

Der vælges fem vindere, en i hver region, og udvælgelsen af de fem vindere sker i tre runder. En intern komite bestående af repræsentanter fra PostNord og Falck udvælger fem kandidater fra hver region blandt alle de indkomne nomineringer. Her er Peter Egebæk og Michael Skovgaard Rasmussen altså valgt ud. Efterfølgende kan man stemme på en af de 5 x 5 kandidater, der i runde 1 blev udvalgt af den interne jury. Får de to købmænd flest stemmer ud af de fem udvalgte i deres region, kommer de på et dansk frimærke.

Glade og stolte købmænd vil have Kalundborg på kortet

Det er to meget glade, stolte og ydmyg købmænd, der giver deres kunder fortjenesten, hvis de vinder.

”Vi er sindssygt glade for, og enormt stolte af, at man har nomineret os. Ikke kun på egene vegne, men også på vegne af Kalundborg, der som by på kan komme på landkortet. I sidste sende er det jo vores kunders fortjeneste,” siger Peter Egebæk, og bliver suppleret af Michal Skovgaard Rasmussen: ”Vi er meget ydmyg og stolte over, at flere har nomineret os. Vi blev da helt vildt glade, det er klart, og tænk, at vi nu er blandt de 25, man kan stemme på. Vi har meget at takke vores kunder ,og dermed også Kalundborg, for.”

En hverdagshelt er i konkurrencen defineret som en person, der med overskud, hjælpsomhed og vilje er med til at gøre en forskel i andre menneskers liv.  En hverdagshelt er også den, der træder frem, går forrest, viser omsorg og hjælper deres medmennesker. I den endelige udvælgelse lægges i alle runder vægt på, at personen har gjort en ekstra indsats og gjort en forskel i andre menneskers liv. 

Afstemning åbner i dag

Der åbnes for afstemningen i dag, den 23. marts kl 12, og der vil være åbent frem til den 4. april 2021 kl 12. Der kan kun afgives stemme en gang. De to kandidater, der i hver region får flest stemmer, går videre til finalen, runde 3.

Man kan stemme på Peter Egebæk og Michael Skovgaard Ramsussen her  http://postnord.dk/hverdagens-helte

De fem vindere bliver hver portrætteret af en af Danmarks dygtigste tegnere, Thomas Thorhauge, kendt som illustrator ved avisen Politiken. Portrættet bliver omsat til et nationalt dansk frimærke med portoværdi på 11 kr. Den 9. april får vinderne direkte besked, og senest den 14. april offentliggøres navnene. Frimærkerne med vinderne udgives den 16. september, og vinderne hyldes ydermere, ved et arrangement på Egeskov Slot den 29. maj. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0