AnnonceLuk annonce




Folkeskolerne i kommunen er fortsat udfordret

25-02-2021

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune skal udarbejde en ny strategi for folkeskoleområdet. For selv om de nyeste målinger fra Undervisningsministeriet viser tegn på bedring, har folkeskolerne i Kalundborg Kommune igennem en årrække været udfordret. Det gælder både i forhold til at hæve elevernes faglige niveau, sænke elevfraværet og styrke elevernes trivsel.

Tilbage i november 2020 igangsatte Børn- og Familieudvalget en større proces i forhold til at skabe en ny folkeskolestrategi i Kalundborg Kommune. Der blev bl.a. afholdt en række workshops i slutningen af året sidste år. Folkeskolerne i Kalundborg Kommune har nemlig, ifølge Børne- og Undervisningsministeriets nationale målinger, gennem en årrække været udfordret i forhold til at hæve elevernes faglige niveau, sænke elevfraværet og styrke elevernes trivsel.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) er på den baggrund blevet bedt om at gennemføre en analyse af folkeskolerne i Kalundborg Kommune. Analysen består af to delrapporter, der skal pege på mulige udviklingspunkter, som den nye strategi med fordel kan indeholde. Delanalyse 1 blev offentliggjort i december 2020, og gør status på faglig kvalitet, faglig ledelse og implementering af folkeskolereformen. Anden del, der netop er blevet offentliggjort, undersøger de socioøkonomiske karakteristika for Kalundborg Kommunes folkeskoler, og hvilken betydning disse har for elevernes faglige resultater.

Dårlige forudsætninger for en god afgangsprøve

Folkeskoleeleverne i Kalundborg Kommune har en socioøkonomisk baggrund, som giver dem dårligere forudsætninger for at opnå gode karakterer i afgangsprøverne end resten af landets folkeskoleelever. Deres forældre har blandt andet væsentligt kortere uddannelser, lavere indkomster og mindre tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med forældre til 9. klasse elever i resten af landet. Derudover kommer færre af Kalundborg-eleverne fra hjem med et samboende par, flere har modtaget specialundervisning, har indlæringsvanskeligheder og udviklings- eller adfærdsforstyrrelser. 

Eleverne på Kalundborg Kommunes folkeskoler har også dårligere socioøkonomiske forudsætninger for at opnå gode afgangskarakterer end eleverne på kommunens fri- og privatskoler. Denne tendens er landsækkende, men forskellene i elevernes baggrund på tværs af skoletyper er generelt større i Kalundborg Kommune end på landsplan. 

Selv når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund, opnår eleverne i Kalundborg Kommunes folkeskoler dårligere karakterer i afgangsprøverne end forventet. Det gælder også, hvis man inddrager andre baggrundsforhold i beregningerne end dem, der anvendes i Børne- og Undervisningsministeriets opgørelser.

Svingende forældreengagement

Lærerne på folkeskolerne i Kalundborg Kommune oplever, at de oftere kommunikerer med forældre om elevernes trivsel, lektier, sociale forhold og faglige resultater, end lærere på landsplan gør. Samlet set vurderer lærere og pædagoger, at forældrene ikke i særlig høj grad bakker op om deres børns skolegang ved at snakke om skoledagen og minde om lektier. Lærere og pædagoger har imidlertid meget forskellige oplevelser af forældrenes engagement i børnenes skolegang afhængigt af, hvilken skole de er ansat på. Her ses en vis sammenhæng mellem forældrenes indkomst og uddannelsesbaggrund og lærernes oplevelse af forældreengagementet: Jo højere indkomst og uddannelse – jo større engagement.

Skal finde en retning for folkeskolerne

Michael Gravesen, der direktør for børn, skole og familieområdet hos Kalundborg Kommune vil i første omgang, tage rapporten til efterretning.

”Det er relevant, at Børn og Familieudvalget har lejlighed til, at drøfte rapporten, inden jeg vil kommentere yderligere på indholdet. Helt generelt har folkeskolen i Kalundborg Kommune henover efteråret 2020 været endevendt. Dels en ekstern analyse fra VIVE, som bl.a. har lavet en survey og interviews af skoleledere, lærer og pædagoger. Dels en række åbne workshops med mulighed for at drøfte udfordringer, muligheder og løsninger. Det har tilsammen givet et grundlag for at finde en fælles fremadrettet indholdsmæssig retning for folkeskolerne. Som supplement hertil er der nu også en grundig analyse af det socioøkonomiske grundlag. Uanset hvordan og hvorledes vi vender og drejer det socioøkonomiske grundlag, er forventningen selvfølgelig, at vi hele tiden er ambitiøse i forhold til elevernes faglige resultater og gode trivsel,” siger han. 

Analyserne om elevernes socioøkonomiske baggrund er baseret på individdata fra Danmarks Statistik om 9. klasse elever og deres forældre i skoleårene 2016/17, 2017/18 og 2018/19. Data om personalets oplevelse af forældresamarbejdet er indhentet gennem spørgeskemaer til alle folkeskolerne i kommunen og perspektiveret gennem brug af data fra følgeforskningen om folkeskolereformen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0