AnnonceLuk annonce




Unge mænd sigtet for at køre i gågaden

11-02-2021

Af Jens Nielsen

Onsdag aften var lokalbetjente fra politistationen i Kalundborg igen i Kordilgade for at kontrollere ulovlig kørsel i gågaden. To unge mænd blev sigtet

Onsdag aften kl. 18.05 var to lokalbetjente i Kalundborg midtby på patrulje, da de observerede en bil køre i gågaden. Bilisten blev standset på Møllestræde, hvor den 19-årig mand fra Kalundborg blev sigtet for at overtræde færdselslovens regler om anvisninger for færdslen, da der er skiltet med kørsel forbudt i gågaden i begge retninger.


Kl. 18.15 blev endnu en bilist truffet i bil kørende ad gågaden. Den 23-årige lokale mand blev ligeledes sigtet for ikke at overholde skiltningen om kørsel forbudt med motorkøretøjer i gågaden. 

Begge sager blev oprettet på politiets bøde-app, så bilisterne kan forvente at bøden på 1500 kr. ligger i deres E-boks allerede i dag.

Lokalbetjentene var også i gågaden sidst i januar hvor flere blev sigtet for at køre i bil i gågaden.

Beboere, forretningsdrivende og gående i Kordilgade er godt trætte af, at der jævnligt kører biler i gågaden. Så derfor har betjentene ekstra fokus på netop dette problem, og det fik to unge mænd altså lært på den dyre måde onsdag aften.

Politiaktion i gågaden


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0