AnnonceLuk annonce




Kommune skal finde lokale til lyntestcenter

09-02-2021

Kalundborg Kommune er i gang med at finde egnet lokale til nyt lyntestcenter. Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune er lige nu ved at hjælpe med at finde passende lokaler til et nyt lyntest center, som Falck står for at oprette i Kalundborg, så borgerne atter kan blive lyntestet for COVID-19.

Til og med søndag lå der et lyntest center på parkeringspladsen ved Meny i Kalundborg, hvor Medicals Nordic, der er underleverandør til SOS International, holdte til. De er imidlertid lukket ned, da de i weekenden blev fyret af region Sjælland af flere årsager. Man skal derfor nu finde lokaler til nyt lyntestcenter, hvilket Kalundborg Kommune har indvilget i at hjælpe Falck med.

Det er nemlig Falck, der skal stå for det nye lyntestcenter i kommunen. De vil gerne have lokaler i en bygning og ikke i vogne, som Medical Nordic havde på parkeringspladsen ved Meny. Derudover er planen, at der skal etableres mobile testenheder, som kan køre ud i de forskellige byer og lynteste borgerne for COVID-19.

”Vi blev kontaktet af Falck i går, fordi de gerne vil have hjælp til at finde et passende lokale, hvor de kan etablere et lyntest center. Vi er selvfølgelig gået i gang med at hjælpe, og skulle gerne have løst opgaven inden for en dag eller to,” fortæller borgmester Martin Damm (V).

Mobile enheder er et stort ønske

Martin Damm (V) fortæller endvidere, at det er et stort ønske, at lyntest også kan lade sig gøre via mobile enheder, der kører ud til flere af kommunens byer forskellige ugedage, således, at borgerne derude også har en mulighed for lyntest tæt på i hvert fald nogle af ugens dage. 

”Planen er jo, at Kalundborg skal være fast sted for et lyntest center, og derudover, at der kommer mobile enheder også, der er brug for det, så borgerne i andre byer i kommunen også kan få en lyntest tæt på, hvor de bor,” siger han, og fortsætter: ”Jeg mener, et lyntest centret vil have åbningstider fra kl. 8 om morgenen til kl. 8 om aftenen, så det er jo i hvert fald til at have med at gøre for folk, der går på arbejde.”


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0