AnnonceLuk annonce




Gå på vandring ad kulturstien på Sct. Olai Kirkegård

25-12-2020

Peter Hermann ved den ældste gravsten på kirkegården, som er fra 1832. Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Et nyt hæfte med en guldgrube af fortællinger om afdøde kalundborgensere er netop udkommet.

Hvad har Rosa Abrahamsen ”Blegdammens Rose”, overlæge Ib Fenger Bache, redaktør Søren Rasmussen, Jørgen Manniche og arbejdsmand Jens Peter Plassmann tilfælles?

De ligger alle begravet på Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg, og de bliver omtalt i det hæfte, som menighedsrådene for Nyvang og Vor Frue sogne samt Sct. Olais bestyrelse står bag.

Oprindelsen til hæftet var et projekt på kirkegården, hvor journalist Niels Plaschke som en del af sit arbejde med at registrere gravsten skrev et stort antal biografier over kalundborgensere begravet på Sct. Olai.

Hans arbejde er grundlæggende for såvel hæftets kortfattede gennemgang som for den database med biografierne, der er at finde på Sct. Olais hjemmeside.

Det var et stort ønske hos de to menighedsråd og kirkegårdsbestyrelsen også at få udarbejdet et hæfte med et lille udvalg af biografierne, som gæster på kirkegården kan bruge som orientering.

Hæftet indeholder et kort, hvor gravstederne er markeret og er udstyret med QR-koder, man kan scanne på sin smartphone og få historierne.

Theo Kristensen og Peter Hermann blev af det udvalg, der i 2017 blev nedsat af Sct. Olais bestyrelse, opfordret til at gå ind i arbejdet med hæftet, og de har stået for den endelige redigering og udvælgelse. Jan Hyldal har været behjælpelig med fotos.

Store planer

Som formand for Vor Frue Sogns menighedsråd er Søren Juul også formand for Sct. Olais bestyrelse, idet Nyvangskirken og Vor Frue Kirke i fællesskab driver Sct. Olai Kirkegård. Han fortæller, at bestyrelsen er meget glad for folderen, der har været nogen tid undervejs.

Søren Juul oplyser, at folderen er første led i mere vidtrækkende planer, der ikke bare inkluderer en større (bog)udgivelse, men også, og det er det vigtigste, understreger formanden, anlæggelsen af en fysisk ”kultursti” på Sct. Olai. På denne sti vil man i fremtiden kunne gå en tur i Kalundborgs historie ved hjælp af blandt andre QR koder og undervejs forhåbentlig blive inspireret af smukke planter og haveanlæg med for eksempel insekthoteller.

Hæftet skulle have været præsenteret ved en reception den 17. december, men den måtte som så meget andet aflyses på grund af coronaen. Receptionen bliver gennemført senere, når verden forhåbentlig er blevet mere normal.

Den smukke bypark

Peter Hermann er glad for, at han takket være sit store lokalhistoriske kendskab blev opfordret til at være med i arbejdet med informationshæftet, og han tilslutter sig varmt opfordringen fra Søren Juul til at gå en tur på kirkegården.

Han synes, det er så fantastisk, at Kalundborg har en så enestående smuk bypark, som Sct. Olai Kirkegård jo er. Den omfatter hele 10-12 tdr. land med afvekslende naturoplevelser året rundt.

Ved juletid pryder forskellig julepynt udført i gran kirkegården, for eksempel et stort kræmmerhus, der hænger ned fra et træ. Forår, sommer og efterår er kirkegården præget af et væld af blomster, deriblandt masser af georginer i sensommeren. I vintertiden kan besøgende tæt på indgangen ved Sct. Olaigade opleve en bevoksning med en overdådighed af snebær.

Tre kolonihaver

Selv færdes Peter Hermann ofte på kirkegården, hvor han og hans kone Karin, som de siger, har tre kolonihaver at passe, nemlig gravstederne, hvor både hans og hendes forældre hviler samt et gravsted for hans moster og hendes veninde.

En tur på kirkegården med Peter Hermann som guide byder på mange historier om de kalundborgensere, der hver især var med til at præge Kalundborgs udvikling, og som her har fået deres sidste hvilested.

Der er personer som borgmestrene Frederik Andersen og Hagemann-Petersen, der i forskellige perioder satte deres præg, og der er redaktør Søren Rasmussen, der sørgede for, at det, der skete, kom i avisen, i  Kalundborg Folkeblad.

Jens Peter Plassmann

Der er også såkaldt helt almindelige mennesker som arbejdsmand Jens Peter Plassmann, der blev dræbt ved en tragisk ulykke på Dansk Svovlsyre- og Superphosphat Fabrik den 31. august 1946. Han blev 43 år, og han efterlod sig hustru og fem børn.

Hans arbejdskammerater støttede familien, og de rejste stenen, der bærer inskriptionen ”Tak for alt. Fra Arbejdskammeraterne på Svovlsyren”.

Blegdammens Rose

På en gravsten kan læses navnet Rosa Abrahamsen, digteren, der fik tilnavnet Blegdammens Rose. Hun stammede fra Kalundborg og blev begravet i sin fødeby. I 1952 blev hun syg af polio, og i sin sygeseng på Blegdamshospitalet skrev hun digte på en specialbygget skrivemaskine. Hun debuterede i 1956 med digtsamlingen ”De store skibe”, der blandt andet indeholder det kendte og populære digt ”Hænderne”.

Kvindesagsforkæmper

Kvinder er ikke talrigt repræsenteret i hæftet, sådan som de heller ikke var det i samfundslivet i ”gamle dage”. Der er dog heldigvis undtagelser, som Ingeborg Møller, kvindesagsforkæmper og forfatter. Hun forstod at samle kvinder på tværs af sociale og politiske forskelle, og hun stiftede i foråret 1907 Kvindevalgretsforeningen for Kalundborg og Omegn. Hun var gift med kredslæge J.S. Møller, stifter, blandt meget andet, af Kalundborg og Omegns Museum og medstifter af Det radikale Venstre.

Skudt den 4. maj

Bag mindestenen for Jørgen Manniche gemmer sig en tragisk historie. Den unge Jørgen var sammen med kammerater ude at fejre befrielsen den 4. maj 1945, da tyske soldater bevæbnet med maskinpistoler rykkede ud og begyndte at skyde på de jublende danskere. Jørgen Manniche blev ramt og døde dagen efter på sygehuset.

Mindestenen blev skænket af hans kammerater.

Den kan ses på et af kirkegårdens lapidarier. Det største lapidarium, der er latin og betyder samling af sten, er at finde på arealet ud mod Møllestræde.

Forældre og fødsel

Ib Fenger Bache var overlæge på Kalundborg Sygehus, og var sammen med sit personale med til at gøre sygehusets fødeafdeling berømt. Her puslede mødrene selv deres nyfødte, hvor de førhen kun fik deres børn ind, når de skulle ammes.

For dette pionerarbejde modtog Ib Fenger Bache og hans personale i 1977 hædersprisen fra foreningen Forældre og Fødsel.

Overlægen døde i 2003 i Kalundborg. Han blev 83 år.

Den ældste gravsten

Den ældste gravsten på kirkegården er fra 1832, og den blev rejst til minde om sognepræst ved Vor Frue Kirke i Kalundborg Peter Herslev Holst. På sandstenen ses blandt andet to delfiner. Delfinen er både i den kristne billedkunst og i den græsk-romerske mytologi symbolet på en frelser. Ifølge græsk mytologi tager delfinen de dødes sjæl på ryggen og fører dem frelste til Apollons tempel i Delfi.

Svært at vælge

På spørgsmålet om det var svært at vælge de personer, der skulle med i hæftet, er svaret et ubetinget ja fra Peter Hermann. Der skulle sorteres med hård hånd blandt de mange biografier som Niels Plaschke udarbejdede, for ingen kan være tjent med at gøre et sådant hæfte til et mammutværk. Det skal betragtes som en appetitvækker, for alle biografierne findes jo i databasen. Kriterierne for udvælgelsen har været, at der kan fortælles noget om de afdøde, der har haft betydning for den lokale historie.

Der er også blevet plads til mange, gode billeder både fra kirkegården og billeder af lokal interesse, der knytter sig til personerne.

Hæftet om Kulturstien kan købes på Sct. Olais kontor samt i våbenhusene i Vor Frue Kirke og Nyvangskirken. Den koster 40 kr. Hæftet er trykt i 250 eksemplarer.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0