Byggeprojekter for mange mia. kr
17-12-2020Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Der bliver bygget en hel del i Kalundborg Kommune for tiden, og det ser ikke ud til at blive mindre over de næste år. Faktisk er der lige nu projekter i gang i Kalundborg for flere milliarder kr.
I februar annoncerede Novo Nordisk investeringer for 800 mio. kr. i opgraderinger og udvidelser af produktionsanlægget i Kalundborg. I maj annoncerede virksomheden endnu en investering på 150 mio. kr. i en ny produktionslinje til pakning af tabletter. I juni fulgte en investering på 225 mio. kr., og i august en investering på 850 mio. kr. Novo Nordisk runder dermed samlet en investering i Kalundborg på 2 mia. kr. i 2020.
Ligeledes har den danske biotekvirksomhed Chr. Hansen Holding tilbage i september købt BASF’s fabriksanlæg på Kalundborg Havn (den tidligere fiskeoliefabrik) samt hele grunden, som det store fabriksanlæg ligger på. Planen er at ombygge fabrikken til produktion af HMO, hvilket ventes at tage to år.
Avista Oils raffinaderi på Kalundborg Havn brændte ned til grunden i en voldsom brand i sommeren 2017, men i sommeren 2020 stod raffinaderiet, med det nye navn – Avista Green - igen klar til at pumpe den første spildolie ind i rørene – fra et helt nyt raffnaderi, bygget for en halv mia. kr.
”Der bliver bygget for rigtig mange penge i Kalundborg Kommune for øjeblikket og i fremtiden. Blandt andet skal Chr. Hansen bygge for 200 mio. euro, og Avista Green, der netop har bygget for en halv mia. kr.,” fortæller borgmester Martin Damm (V), og fortsætter: ”Så er der Ingeniørskolen, hvor der, i runde tal, skal bygges for 100 mio. kr., Absalon ligeledes 100 mio. kr., og derudover kommunens renovering af almene boliger for omkring 1 mia. kr. over de næste to år,” fortæller Martin Damm.
Der skal ydermere bygges Harald Nyborg og Biltema samt en tankstation på Stejlhøj i Kalundborg i nær fremtid, samt Aldi, der inden længe skal bygge nyt supermarked på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg by. Ligeledes skal der på Mullerup Havn bygges for 140 mio. kr. Kalundborg Kommune er ydermere i gang med det nye børnehus på Lupinvej i Kalundborg, ligesom de skal i gang med at bygge et helt nyt børnehus i Svebølle.

Absalon opfører Campus Kalundborg, på Rynkevangen/Stejlhøj, tæt på den nye station. Byggeriet bliver knapt 5000 kvadratmeter stort på en 60.000 kvadratmeter stor grund. Foto: Jens Nielsen

Absalon opfører Campus Kalundborg, på Rynkevangen/Stejlhøj, tæt på den nye station. Byggeriet bliver knapt 5000 kvadratmeter stort på en 60.000 kvadratmeter stor grund. Foto: Jens Nielsen

På den store tomme grund på Stejlhøj skal der bygges både Biltema, Harald Nyborg, en vaskehal og en tankstation. Foto: Jens Nielsen

Det nye uddannelses- og forskningscenter på Rynkevangen i Kalundborg, Biomanufacturing Project House, begynder at tage form. Foto: Jens Nielsen

Den tidligere fiskeoliefabrik på havnen er solgt til Chr. Hansen, som skal bygge om for 200 mio. Euro. Foto: Jens Nielsen

Den nye daginstitution Buldervang ved Lupinvej begynder at tage form. Foto: Jens Nielsen

Den nye daginstitution Buldervang ved Lupinvej begynder at tage form. Foto: Jens Nielsen

Den nye daginstitution Buldervang ved Lupinvej begynder at tage form. Foto: Jens Nielsen

Avista Oils nye raffinader på Kalundborg Havn har kostet i omegnen af 500 mio. kr. Foto: Jens Nielsen

Novo Nordisk investerer 850 mio. kr. i udvidelse af sine produktionsfaciliteter i Kalundborg. Med den nye investering runder Novo Nordisk i Kalundborg en samlet investering på 2 mia. kr. i 2020.