AnnonceLuk annonce




Billedserie: Ægte julestemning

10-12-2020

Af Jens Nielsen

Årets julekoncert i Kalundborghallen blev en festlig oplevelse, der bragte smilet og julestemningen frem.

Hvert år i december inviterer Kalundborghallernes Restaurant til julekoncert, og sådan var det også i år, selv om coronapandemien har lagt en dæmper på stort set al aktivitet.

Omkring 200 gæster havde købt billet til dette års julekoncert Christmas Gospel’ med Anders Blichfeldt i spidsen.

Med et af landets bedste julebands, de sejeste gospelsangere og Anders i spidsen var der dømt jul, rock’n roll, liv og glade dage i Kalundborghallen onsdag aften, og mon ikke de fleste helt glemte corona for en tid, men i stedet for kom i den rette julestemning.

En aften med swingende gospel versioner af klassiske julesange i en uforglemmelig Christmas Gospel koncert.

Linda Andrews (X-Factor vinder) dannede sammen med Nadia Nouamani gospelgruppen Andrews Sisters. Som kapelmester til julekoncerten var det Martin Jønsson, der sad bag tangenterne på orgel og piano. Med sig havde han saxofonisten Ulrik Bust, der ligeledes er kendt i hele landet for sit eminente saxofonspil. På trommer Mads Andersen og Morten Maltesen på bas.

Sebastian

Næste gang Kalundborghallernes Restaurant inviterer til koncert bliver den. 29. januar hvor Sebastian gæster Kalundborg med sin 50-års jubilæumskoncert.

Billetter er til salg, klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0