AnnonceLuk annonce




Mere tid til at lave tingene selv

03-12-2020

Henriette Kildegaard (tv) og Lene Andersen. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I Kvickly Kalundborg har man udvidet i blomsterafdelingen, og der er nu to fuldtidsansatte til at hjælpe kunderne. Der er derfor også mere tid til at lave dekorationer og buketter til stor glæde for Kvicklys kunder.

Lene Andersen fra blomsterafdelingen i Kvickly Kalundborg har nu fået en kollega, da Henriette Kildegaard blev ansat den 1. november i år. Det betyder, at de to ”blomsterdamer” nu har mere tid til at lave fine dekorationer og buketter.

”Jeg har haft en deltidsmedarbejder tidligere og praktikanter, men nu er der en mere, der kan det samme som mig, og det betyder rigtig meget, da vi nu kan lave dobbelt så mange ting af det hele, og der er mere tid til de fine buketter og dekorationer, fordi vi begge kan binde buketter og lave dekorationer. Det er noget lettere at imødekomme en kunde, når vi er to, og dermed har så meget mere fleksibilitet,” fortæller Lene Andersen.

Der er travlt i blomsterafdelingen i Kvickly Kalundborg, men det kan Henriette Kildegaard rigtig godt lide, så hun ser det kun som en fordel: ”Jeg kan godt lide, når der er gang i den, og der er noget at lave, og jeg har jo arbejdet med blomster i mange år, så jeg kender til det hele,” fortæller hun.

Henriette Kildegaard har arbejdet i blomsterbranchen i 30 år, og holder stadig meget af at binde buketter og lave dekorationer.

”Jeg begyndte som "vandingspige" i en blomsterforretning, ja det hed det dengang, og der skulle man også kunne binde blomster, så det lærte jeg, og jeg har arbejdet i blomsterforretninger og på planteskoler lige siden,” fortæller hun. 

Henriette Kildegaard bor i Gislinge, og kommer fra et job på Holbæk Planteskole.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0