AnnonceLuk annonce




Ny leder på plejecenter

01-12-2020

kontakt@tv-kalundborg.dk

I dag, den 1. december, tiltræder 35-årig Tomas Paludan Jensen stillingen som leder af plejecentret Jernholtparken i Kalundborg. Tomas Paludan Jensen har flere års erfaring med ledelse inden for det kommunale ældre- og sundhedsområde. Senest har han været teamleder i Herlev Kommune, og ser frem til sin nye opgave.

”Jeg ser frem til at arbejde med at skabe så gode rammer, som muligt for beboerne på Jernholtparken, ligesom jeg ser frem til et fremtidigt godt samarbejde med de pårørende. En af betingelserne for at skabe gode rammer for de ældre er, at sikre klare forventninger mellem personale og ledelse. Jeg er meget interesseret i at skabe en arbejdsplads, hvor tillid, respekt, anerkendelse og fokus på den enkelte er i højsædet, ” siger Tomas Paludan Jensen.

Jernholtparken er organiseret under det nordlige område i Kalundborg Kommune, og områdeleder Karin Graff Gergelyffy glæder sig til samarbejdet med Tomas Paludan Jensen.

”Tomas har stor faglighed på ældreområdet, og stor empati, og så er han en erfaren leder, der har fokus på såvel samspillet mellem borgere, medarbejdere og ledelse, som på værdien af at styre økonomien, som et vigtigt led i at levere kerneopgaven,” siger hun.

Tomas Paludan Jensen bor til daglig i Asnæs, og har – udover i Herlev Kommune – indhøstet sine erfaringer i Gentofte Kommune og Københavns Kommune.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0