AnnonceLuk annonce




Personbil totalskadet i solouheld

25-11-2020

Af Jens Nielsen

En 33-årig mand forulykkede onsdag morgen med sin personbil på Holbækvej, rute 23, omkring Ubberup.

Politi og ambulance blev onsdag morgen kl. 7.35 kaldt til Holbækvej omkring krydset ved Ubberup, hvor en 33-årig mand fra Valby var forulykket med sin personbil.

I følge politiet er manden af ukendte årsager kørt af vejen lige før krydset Holbækvej-Tingvejen ved Ubberup. Bilen har været rullet hele vejen rundt og er totalskadet, mens den 33-årige mand er sluppet fra uheldet med en forskrækkelse.

Han er kørt til sygehuset til undersøgelse, oplyser politiet.

Ingen andre var involveret i uheldet onsdag morgen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0