AnnonceLuk annonce




Rigtig meget god musik til årets julkekoncert

24-11-2020

Af Jens Nielsen

Der er lagt op til ukristeligt meget god musik, fest og ballade, når Anders Blichfeldt besøger Kalundborghallen med sin julekoncert ’Christmas Gospel’ onsdag d. 9. december.

Det er de store julesange i swingende gospel versioner, blues og rock’n roll – liv og glade dage – lige præcis som Anders aller bedst kan lide det!
Anders’ julekoncerter er ikke som de andre! Her er det festen og glæden ved musikken der sætter gang i julestemningen.

Der lagt op til Danmarks festligste julekoncert med swingende gospel versioner af klassiske julesange. Med et af landets bedste julebands, de sejeste gospelsangere og med Anders Blichfeldt i spidsen er der dømt jul, rock’n roll, liv og glade dage, onsdag d. 9. december kl. 20 i Kalundborghallen, hvor Søren Tullesen fra Kalundborghallernes Restaurant står som arrangør.

Til årets julekoncert bliver der lagt ekstra vægt på gospelgenren, lige som der også bliver spillet et par helt nye julesange som Anders Blichfeldt har skrevet og som er at finde på Anders’ nye julealbum.

Andrews Sisters

Linda Andrews (X-Factor vinder) danner sammen med Nadia Nouamani gospelgruppen Andrews Sisters og vil, ud over at synge kor, give publikum fantastiske versioner af gospelklassikere og julesange.

Jønssons Fristelser

Som kapelmester til julekoncerten er det Martin Jønsson, der sidder bag tangenterne på orgel og piano. Martin er særdeles godt bekendt med gospelgenren, og har desuden spillet med en lang række prominente kunstnere. Med sig har han saxofonisten Ulrik Bust, der ligeledes er kendt i hele landet for sit eminente saxofonspil. På trommer er det Mads Andersen, der sørger for at hele orkesteret kommer til at swinge sammen med bassisten Morten Maltesen.

Søren Tullesen tilbyder, ud over en fantastisk julekoncert, også muligheden for at nyde en lækker mad inden koncerten.

Billetter til julekoncerten kan købes her

Sebastian

Kalundborghallernes Restaurant byder på mere musik lige først i det nye år, den 29. januar gæster Sebastian Kalundborghallen med sit 50-års jubilæumsturné.

Her er billetterne også sat til salg, klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0