AnnonceLuk annonce




Boligsalg har allerede trumfet hele 2019

08-11-2020

Af Jens Nielsen

Blot 10 måneder inde i 2020 har boligsalget sat rekord for årtiet. Og det er især mange af landets kystnære kommuner, der har toppet niveauet fra sidste år, viser nye tal fra Boligsiden. I Kalundborg Kommune er slaget hele 16,9 procent.

I sidste uge blev salgsrekorden fra 2019 slået, da det samlede boligsalg i Danmark nåede op over 88.000 solgte boliger. Det skete ved udgangen af oktober – altså blot 10 måneder inde i 2020.

Splitter vi resultatet op på kommuneniveau, viser de overordnede tal, at antallet af solgte boliger i de første 10 måneder af 2020 er højere end det samlede årsresultat for 2019 i 52 kommuner, imens resultatet for 2020 indtil videre ikke overgår 2019 i de resterende 46 kommuner.

”Langt de fleste kommuner med stigende handelsaktivitet er kystnære kommuner, som ligger tættest på vandet. En af forklaringerne er, at det selvfølgelig også er i disse kommuner, vi finder mange sommerhusområder, hvor der i år er solgt usædvanlig mange sommerhuse. Det medvirker til at trække det samlede boligsalg ekstra meget op i de kommuner,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Kalundborg Kommune er en af de kommuner hvor boligsalget er steget rigtigt meget, hele 16,9 procent i forhold til 2019. Det skyldes ikke mindst de mange sommerhuse som er blevet handlet hen over forår og sommer.

For nabokommunerne til Kalundbog ser tallene sådan ud: Slagelse 8,9%, Sorø 07,%, Odsherred 16,8% og Holbæk -2,2%


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0