AnnonceLuk annonce




Video: Et venskab blomstrer

07-11-2020

Video: Kalundborg Kommune

kontakt@tv-kalundborg.dk

Hverdagen for de fleste danskere står på hjemmearbejde, isolation og et begrænset socialt liv grundet Covid-19. For beboerne på Jernholtparken ser hverdagen en anelse anderledes ud. Et skønt venskab blomstrer blandt beboerne på plejecentret i Kalundborg Kommune.

Hver eftermiddag mødes Aase Jensen, Eva Angell og Grethe E. Hansen, der er beboere på Jernholtparken, i fællesrummet for at spille kort. Et simpelt kortspil har skabt en stor glæde og et værdifuldt venskab.

”Under Corona-nedlukningen i foråret havde vi lukket ned for besøg. I den sammenhæng besluttede jeg mig for at introducere damerne for kortspillet, fordi det er en god måde at lære andre mennesker på. De er nu simpelthen blevet så bidt af det. Der er nærmest lidt krise, hvis der er en, der ikke kan være med en dag. Dét venskab, der er opstået, har givet dem noget at se frem til hver dag”, siger Tina Egekjær, hjælper hos Plejecenter Jernholtparken i Kalundborg Kommune.

De tre beboere er meget glade for det venskab, som de har fået opbygget. Aase Jensen fortæller, ”Når vi sidder og spiller kort hver dag, så lærer vi hinanden ret godt at kende. Vi griner og hygger os, og tiden bliver slået godt ihjel. Jeg kan godt lide sammenholdet, som vi har fået gennem kortspillet. Jeg er godt tilfreds med at bo her på Jernholtparken, fordi jeg er omringet af andre mennesker. Dét skaber tryghed for mig”.

Et socialt fællesskab på Jernholtparken

Når man flytter ind til Jernholtparken, så flytter man ind til et stort og omsorgsfuldt fællesskab, der består af en række forskellige ansatte, frivillige og beboere. Man bliver budt velkommen til et stærkt fællesskab, der er med til at sikrer en indholdsrig hverdag for beboerne.

”Her på Jernholtparken går vi meget op i at tilbyde beboerne den bedste pleje, omsorg og livskvalitet. Det er vigtigt for os, at der er et socialt fællesskab, som beboerne kan være en del af. Dét gavner dem måde på det sociale og mentale plan. Det er en god måde at bekæmpe ensomheden på”, forklarer Tina Egekjær.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0