AnnonceLuk annonce




Foredrag om årets bøger

28-10-2020

Liselotte Wiemer præsenterer årets danske og nordiske litteratur. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Mandag den 16. november byder Biblioteksklubben velkommen til Liselotte Wiemer, der vil præsentere årets danske og nordiske litteratur. 

Nu kan man få inspiration til vinterens hyggestunder med gode bøger. Biblioteksklubben på Kalundborg Biblioteker kan nemlig byde velkommen til en aften i selskab med Liselotte Wiemer, der er cand.mag. i dansk og litteratur. Hun arbejder i dag som sognepræst, og er en levende, vidende og inspirerende fortæller. Liselotte Wiemer har læst sig igennem sæsonens bøger ,og præsenterer de bedste fra bunken.



Aftenen er for alle dem, der kan lide at kravle op i sofaen med et stort tæppe og en god bog, når det regner, blæser og sner udenfor. Liselotte Wiemer tager publikum med på en rejse igennem årets litteratur, og kommer med mange forskellige idéer, både til egen læsning, men bestemt også som inspiration til de nært forstående julegaveindkøb. 

Foredraget foregår mandag den 16. november kl. 19  – 21 i Kalundborg Hallerne, lokale 4, indgang D fra Torvet. Der er undervejs en kort pause, hvor der serveres kaffe/the og en småkage.

Billetter kan købes på www.kalundborg.dk/”Det sker”. Ønsker man hjælp til køb af billetter, står personalet på alle kommunens biblioteker til rådighed. Medlemmer af Biblioteksklubben får rabat. Man kan stadig nå at tilmelde sig Biblioteksklubben. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0