AnnonceLuk annonce




Eventyrlig familiekoncert med sav

21-10-2020

Familiekoncert med Stine Michael den 25. oktober på Musisk Skole.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Søndag den 25. oktober er der eventyrlig familiekoncert med Stine Michael på Musisk Skole i Kalundborg.

På søndag er der igen en af de populære familiekoncerter på Musisk Skole i Kalundborg. Stine Michel, der er opvokset ved de midtsjællandske skove, hiver publikum med ind i den nordiske mytologis ramsaltede og smukke eventyr. Her er sange om de nordiske guder og helte – om voldsomme kampe og smukke eventyr. En koncert med rim og remser, røg og rytmer og vilde spontane indfald.

Stine Michel har sit Eventyrorkester med. Det er Perry Stenbäck på sav, guitar og nøgleharpe, Morten Lundsby på kontrabas og Christine Dueholm på trommer. Stine Michel har i mange år tryllebundet børn og voksne med forunderlige musikalske universer, hvor hun i et mix af musik, sang og fortælling har skabt uforglemmelige koncerter. Hun har blandt andet fået prisen som ”Årets komponist for børn”, og hun har lige udgivet musikfortællingen ”Filøjsen” om dyrelivet i naturen.

Billetter fås på kalundborgbib.dk. Koncerten begynder kl. 14. Alle retningslinjer i forbindelse med COVID-19 overholdes naturligvis.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0