AnnonceLuk annonce




Billedserie: Fuldt hus til familiekoncert

04-10-2020

De Onde stod søndag eftermiddag på scenen til familiekoncert på Musisk Skole. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

De er virkelig onde. Men heldigvis på den sjove og glade måde. Alle pladser til søndagens familiekoncert på Musisk Skole i Kalundborg var besat.

”Jeg er så ond at jeg binder dobbeltknuder på min søsters julegaver, og jeg er så ond, at jeg ikke skyller ud på toilettet.”

De fire sortklædte herrer som udgør bandet De Onde, stod søndag eftermiddag på scenen på Musisk Skole til en af de populære familiekoncerter, som Kalundborg Kommune er arrangør af.

”Vi er lige omkring 100 og i forhold til corona så må vi ikke være flere. Der skal være en stol ledig mellem hver familie og så skal folk gå ud i hold når vi er færdig med koncerten,” fortalte børnekulturkonsulent Søren Vind fra Kalundborg Kommune, da alle var lukket ind og koncerten kunne begynde.

Alle børn var ved indgangen blevet udstyret med hver en superheltemaske, så de matchede De Onde.

De Onde stillede de store spørgsmål i børnehøjde, hvad vil det sige at være ond? er det ondt at binde dobbeltknuder på sin lillesøsters julegaver? – og de mange svar kom i bandets mange sange.

Sangen om Mariehønen Evigglad blev til sangen om en virkelig sur mariehøne. ”Mariehønen altid sur, stødte panden mod en mur,” sang De Onde til stor morskab for de mange børn som fik en god søndag eftermiddag.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0