AnnonceLuk annonce




Nyt kaffekoncept hos OK Plus

26-09-2020

OK Plus i Kalundborg præsenterer ny kaffestation fra Espresso House, hvor kunderne kan vælge mellem mange varianter af specialkaffe

Specialkaffe er populært blandt danskerne, og derfor gør OK Plus på Sydhavnsvej 1 i Kalundborg det nu nemt for kunderne at få adgang til et stort udvalg af kvalitetskaffe fra Espresso House.

”Vi vil være i Superligaen på god kaffe, og derfor glæder vi os over samarbejdet med Espresso House, der er en af Nordens førende kaffekæder. Det nye koncept giver os mulighed for at tilbyde vores kunder mange forskellige kaffeprodukter af høj kvalitet, så der er noget for enhver smag, uanset om du er til espresso eller en chocolate cookie latte,” siger ejer af OK Plus butikken på Sydhavnsvej i Kalundborg, Henrik Bebe, og fortsætter,

"Vi sælger rigtigt mange kopper kaffe i løbet af en dag, og vi har allerede fået ros for det nye koncept."

Conveniencebutikken i Kalundborg er en af i alt 16 butikker i OK Plus-kæden, der implementerer det nye kaffekoncept. Udrulningen er begyndt i denne uge, hvor personalet vil blive uddannet i at arbejde med Espresso House's signaturblandinger, så kunderne får den bedst mulige smagsoplevelse.

OK Plus butikken på Sydhavnsvej har rigtigt travlt og har lige ansat tre medarbejdre mere, så der nu er 28 medarbejdere ansat. Det er isæt smørrebrød og andre madvarer som der er travlhed med, bl.a. smøres flere hundrede stykker smørrebrød hver eneste dag og i weekenderne leveres der 1000 stykker smørrebrød til en af byens store virksomheder.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0