AnnonceLuk annonce




Megafonsang og kannibalsjov

09-09-2020

Ohn Dohn Dehn spiller til sæsonens første familiekoncert på Musisk Skole den 13. september.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

På søndag den 13. september er der igen en af de populære familiekoncerter på Musisk Skole i Kalundborg.

Faktisk er det sæsonens første familiekoncert. Ohn Dohn Dehn hedder dagens musikgruppe, og de vender op og ned på børnerim og remser. Det bliver til en grov blanding af ægte New Orleans jazz og dansk folkemusik. Bandet er en eksplosiv blanding af messingblæsere, trommer, percussion og megafonsang. 

”Det er forrygende og finurligt, men først og fremmest for sjov. Børnene får lyst til at lege med lyde, ord, rytme og melodi, så publikum bliver en aktiv del af koncerten. Og du kan godt glæde dig også til den flotte tuba-solo,” fortæller arrangøren Søren Vind.

Koncerten begynder kl. 14. Der kan købes billetter på kalundborgbib.dk eller ved indgangen. Der er et begrænset antal billetter, og alle COVID-19 restriktioner bliver naturligvis overholdt.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0