AnnonceLuk annonce




Politi leder fortsat efter gerningsmand

31-08-2020

Politiet leder fortsat efter gerningsmand, og beder offentligheden om hjælp.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Midt- og Vestsjællands Politi leder fortsat efter den 22-årig mand fra Kalundborg, der er mistænkt for at stå bag et knivstikkeri natten til lørdag den 29. august 2020.

Politiet bad for nogle dage siden offentligheden om hjælp til at finde gerningsmand, og de leder fortsat efter 22-årige Abdulaziz Mahamed Khalif Bamukhtar, der mistænkes for at stå bag et overfald med kniv natten til lørdag den 29. august i Kordilgade i Kalundborg. Politiet har fået nogle få henvendelser fra borgere, men intet der har ført til at finde gerningsmanden.

En 26-årig mand fra Kalundborg blev stukket i forbindelse med et internt opgør mellem de to, og den 26-årige blev indlagt i kritisk tilstand, men er nu stabil. Desuden blev en 20-årig mand fra Kalundborg stukket med kniv i hånden. 

Politiet fik anmeldelsen kl. 01.19 og var talstærkt til stede kort efter for først at bistå vidnerne med førstehjælp og derefter for at søge efter gerningsmanden. Politiet leder fortsat efter den mistænkte Abdulaziz Mahamed Khalif Bamukhtar, og beder derfor om hjælp fra offentligheden til at lokalisere ham.

Politiet opfordrer borgerne til ikke at kontakte den mistænkte, der også kan være kommet til skade under episoden. Borgerne skal i stedet ringe til politiet med det samme med oplysninger om den mistænktes færden. 

Politiet kan kontaktes på 114 eller 4635 1448.

Læs også: Knivstikkeri i Kordilgade natten til lørdag


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0