AnnonceLuk annonce




Mulighed for at prøve både Hiphop, Yoga og Zumba

30-08-2020

Af Jens Nielsen

Søndag formiddag afholdte TGU Fitness afdeling Åbent Hus i Tømmeruphallen, hvor der kunne prøves både Hiphop, Yoga og Zumba.

TGU’s pardans- og hiphop instruktør, Mie Esberg, havde igen stor succes med 35 minutters hiphop undervisning til Åbent Hus-arrangementet.

”Det er helt utroligt, hvor meget man kan lære på så kort tid med en dygtig instruktør,” siger Anna Mortensen, der er zumba instruktør og formand for TGU Fitness.



TGU’s to zumba-instruktører, Anna Mortensen og Sussi Lodall, var begge på i hver 35 minutter. zumba er fitness dans baseret på latinamerikanske dansetrin og rytmer.

“Man bliver bare så glad - og så giver det en god fedtforbrænding”, fortæller en af de mange fremmødte til arrangementet.

TGU zumba er vokset under corona, hvor Anna Mortensen hurtigt gik online med zumba-tilbud til alle. TGU zumba er også blevet styrket med den nyuddannede instruktør, Sussi Lodall.

“Sussi og jeg har forskellig stil og det gør bare, at vi nu når endnu bredere ud til vores medlemmer”, fortæller Anna Mortensen.

Dagen sluttede af med yoga med Trine Kronborg. Skøn, stille musik og Trines rolige stemme guidede deltagerne igennem de 35 minutters yoga. Det gav en helt særlig stemning i hallen, siger Anna Mortensen.

Trine Kronborg oplyser, at hun den 13. september fra kl. 10:00-12:30 afholder en Yoga Event i Tømmerhallen. Alle er meget velkomne.

Anna Mortensen er tilfreds med dagen, og sender en tak til såvel deltagere som de frivillige hjælpere.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0