AnnonceLuk annonce




Stand up i biografen

28-08-2020

Den 15. september er der stand up i Kino Den Blå Engel. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag den 15. september gæster Kalundborgs egen stand up stjerne, Brian Mørk, Kino Den Blå Engel.

I Brian Mørk Show Live er Brian Mørk vært for to skarpe komikere i en live oplevelse af det populære koncept. Live-udgaven af Brian Mørk Show bliver meget, som vi kender det fra tv og podcast kombineret med det rene impro-vanvid, hvor hverken komikere eller publikum ved, hvad der kommer til at ske. Dog kan det røbes, at komikerne, som altid, må en tur i den varme stol og blandt andet vil kunne opleves i forskellige karakterer. Aftenens gæster er Brian Lykke og Valdemar Pustelnik.

"Det var super, at vi fik en henvendelse fra Comedy Klubben, og kunne stable et arrangement på benene så hurtigt, så vi kan tjene lidt penge til biografen, det er vi virkelig glade for, nu vi er underlagt en masse restriktioner, herunder forsamlingsforbuddet, i forbindelse med COVID-19," siger Brian Sønder Andersen fra Kino Den Blå Engel.

Komiker Brian Mørk står bag successen “Brian Mørk Show”, der i en årrække blev sendt på TV2 Zulu, og siden er blevet opdateret til at kunne høres som podcast på både lytbar.dk, ITunes og eksklusivt på Podimo. 

Billetter kan købes nu enten på Kino Den Blå Engels hjemmeside eller i biografen. Dog er der COVID-19 restriktioner, der betyder, at man ikke må fylde salen op.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0