AnnonceLuk annonce




Video: Kong Frederik IX indviede Asnæsværkets Blok 1 i 1959

22-08-2020

Filmen fra indvielsen af Asnsæværkets Blok 1 samt selve byggeriet af kraftværket, er stillet til rådighed af Ørsted.

Det var Kronprins Frederiks morfar Kong Frederik IX der tilbage i 1959 indviede Asnæsværkets Blok 1, fredag var det Kronprins Frederik der stod for det formelle snoreklip, da Asnæsværkets nye Blok 6 blev indviet i en ny og grønnere version.

Da Asnæsværkets Blok 1 blev bygget sidst i 50’erne blev hele forløbet filmet. Også selve indvielsen d. 9. juni 1959, hvor Kong Frederik IX kom sejlende i kongeskibet Dannebrog som lagde til ved kajen i Asnæsværkets havn, og hvor skolebørn havde taget opstilling på kajen for at modtage kongen. Med til modtagelsen var også repræsentanter fra Kalundborg og Årby kommuner.

Asnæsværket blev bygget på 17 hektar nyt land som opstod da 1 million kubikmeter sand blev pumpet ind bag en opsat spunsvæg. Arbejdet begyndte i 1954 og Kong Frederik IX kunne altså indvie den første blok i 1959.

Ørsted har stillet den 20 minutter lange film til rådighed for TV-Kalundborg og vores læsere.

Asnæsværkets Blok 6 kommer til at spille en vigtig rolle

Kronprins Frederik kunne fredag indvie Asnæsværkets nye Blok 6, og i sin tale sagde han bl.a.,

”Vores land Danmark er jo et forgangsland i omstillingen fra sort til grøn energi, og det er vi stolte af. Det store kulkraftværk har udspillet sin rolle, og nu skal det afløses af ny grøn energiproduktion. Tilbage i juni 1959, præcis den 9. juni, stod min morfar Kong Frederik IX her i området på Asnæsværket for at indvie værkets første store kulfyrede kraftværkblok, men nu sender vi de kulfyrede kraftværksblokke på pension, Asnæsværket har tilpasset sig udviklingen og moderne tids behov for grøn energi. Asnæsværkets Blok 6 kommer til at spille en vigtig rolle for både industrien og borgerne i Kalundborg.”

Video: H.K.H. Kronprinsen indviede Asnæsværket


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0