AnnonceLuk annonce




Video: Mand udsat for røveri og vold i baggård

12-08-2020

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Politiet var sent tirsdag aften og natten til onsdag massivt til stede på Øen i Kalundborg i forbindelse med et røveri mod en mand som er foregået i en baggård. En 19-årig kvinde er anholdt.

Omkring kl. 22 tirsdag aften blev Midt- og Vestsjællands Politi alarmeret om et røveri og et voldeligt overfald i baggården til Kordilgade 75 i Kalundborg, og rykkede derfor massivt ud med op mod 10 mand og flere hunde.

En 41-årig mand fra Slagelse har været udsat for et røveri og udsat for vold på stedet, og har fået frarøvet et mindre kontantbeløb, det er det som Midt- og Vestsjællands Politi kan melde ud onsdag morgen.

En 19-årig kvinde fra Kalundborg blev anholdt senere på aftenen, da hun er mistænkt for at have en rolle i sagen. Kvinden fremstilles i grundlovsforhør onsdag formiddag, hvor anklageren begærer dørlukning under retsmødet.

Den 41-årig pådrog sig ved røveriet en flænge i ansigtet og blev behandlet på sygehuset, men hans skader er ikke livstruende, oplyser politiet.

Baggården til Kordilgade 75 rummer et lejemål, det tidligere ’Julemandens Værksted’, her måtte politiet have fat i en låsesmed for at komme ind, låsesmeden ankom omkring kl. 00.30.

Politiet var færdige på stedet omkring kl. 02.00 natten til onsdag, og kl.  02.21 blev Vestsjællands Brandvæsen tilkaldt for at spule blod væg i baggården.

Midt- og Vestsjællands Politi melder mere ud om sagen senere på sagen, bl.a. om den 41-åriges mands tilstand, oplyser kommunikationsafdelingen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0