AnnonceLuk annonce




Møbelfabrik større, flottere og topmoderne

10-08-2020

Den nye store systue fylder en stor del af udvidelsen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Bondes Møbelfabrik på Røsnæsvej i Kalundborg har udvidet lokalerne med en ny tilbygning på 250 kvadratmeter. Udvidelsen fejres ved en reception på fredag.

Bondes Møbelfabrik på Røsnæsvej har haft for lidt plads i mange år, men det er der nu blevet gjort noget ved. En 250 kvadratmeter stor tilbygning samt renovering af nogle af de eksisterende lokaler, står nu færdig til glæde for såvel indehaver som medarbejdere.

Der er blandt andet blevet plads til en helt ny stor og lys systue, helt nye omklædningsforhold til personalet, en ny stor frokoststue, og et lager til systuen. Samtidig er indgangen til virksomheden blevet udvidet og frisket op med bl.a. ovenlysvinduer og store flotte billeder fra produktionen på væggen.

På fredag markerer Bondes Møbler, at udvidelsen er færdig og inviterer til reception fra kl. 12 – 17 på firmaets adresse på Røsnæsvej 71, Kalundborg.

Bondes Møbelfabrik har 12 mand ansat og arbejder med renovering af arkitekttegnede møbler, samt en lang række af specialopgaver.

Bondes Møbler har eget snedkeri, sprøjtemalerværksted, polsterværksted og systue, og kan derfor tilbyde at være totalleverandør.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0