AnnonceLuk annonce




Endnu flere vil studere i Kalundborg

28-07-2020

12 har valgt den helt nye uddannelse som diplomingeniør i maskinteknologi i Kalundborg. Foto: Alex Tran

Af Jens Nielsen

Præcis klokken 00:01 natten til tirsdag fik de mange ansøgere endelig svar på, om de var kommet ind på deres drømmestudie på Absalon. I år har flere end tidligere søgt ind på en uddannelse i Kalundborg.

Ingeniøruddannelserne tiltrækker stadig studerende til Kalundborg, i år flere end nogensinde.

89 nye studerende har valgt at studere i Kalundborg fra august, bl.a. 12 på den helt nye uddannelse som Diplomingeniør i maskinteknologi.

”Der starter 12 nye studerende på vores nye uddannelse. Vi havde håbet på lidt flere, men vi er tilfredse fordi det er en helt ny uddannelse i et forholdsvis nyt uddannelsessted. Vores diplomingeniøruddannelse i bioteknologi, som kun har få år på bagen, går frem med 22 procent. Så med det i mente, samt udsigten til et helt nyt campus til næste sommer, så ser fremtiden virkelig positiv ud for uddannelserne i Kalundborg”, siger Camilla Wang, der er rektor for Absalon.

I Kalundborg har 21 valgt Bioanalytikeruddannelsen, det er samme antal som sidste år. 56 har valgt Diplomingeniør i bioteknologi, det er 10 mere end sidste år, og så endelig de 12 helt nye studerende som har valgt Diplomingeniør i maskinteknologi.

Stadig ledige pladser

For ansøgere, der ikke kom ind på deres første prioritet, er der dog stadig ledige pladser at søge hos Absalon. Det gælder på læreruddannelsen, uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi samt uddannelsen til administrationsbachelor.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0