AnnonceLuk annonce




En anderledes byfest - men masser af højt humør

24-07-2020

Masser af god stemning selv om det var en anden byfest end normalt. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kontoret i Kalundborg tog torsdag aften hul på den første af tre byfestdage, en byfest som på ingen måde er som det plejer, alligevel var humøret højt.

De sidste dage af uge 30 plejer og summe af byfest i Kalundborg, i år er det noget mere afdæmpet grundet coronakrisen, men på Kontoret har de alligevel valgt at holde fest, dog i et noget andet set up end normalt.

”Det er godt nok mærkeligt når man står og kikker ud over gæsterne, her plejer at være sort af mennesker, men den går ikke i år,” siger Morten Nystrup, som sammen med sin kone Trine, er indehaver af det populære værtshus.

Der var lagt op til fest i tre dage med kendte bands på scenen og godt 1000 mennesker hver aften, i år må der maksimum være 200, 100 i gårdhaven, og 100 i det opstillede telt, alle placeret med god afstand mellem bordene, ingen dans og gæsterne skal sidde ned hele aftenen.

Om ’de gode gamle dage’ nogen sinde kommer helt tilbage må tiden vise, men dem som torsdag aften havde sikret sig en billet, fik alligevel en hyggelig aften.

”Politiet har været her først på aftenen og vi har lige afstemt forventningerne til hinanden, så der ikke er nogen misforståelser, vi lukker baren kl. 23.30 og når kl. er 24 så skal alle være ude af teltet, sådan er reglerne lige nu, og dem overholder vi selvfølgelig,” fortæller Morten Nystrup.

”Gæsterne er placeret ved bordene i de selskaber som de kommer sammen med, og hvis så ellers bare de køber en hel kasse øl og et par flasker spiritus ad gangen, så er der ingen som skal gå så meget rundt,” griner ’kontorchefen’.

Torsdag aften var det Leo Adolph som stod for den musikalske underholdning, med masser af sange der kunne synges med på, stemningen var god, selv om der ikke måtte danses på bordene.

Fredag aften er det Emil Bendixen der står på scenen, mens Peter Molzen fra Peter og de andre kopier, står for underholdningen lørdag aften.

Alle billetter er solgt til fredag aften, men der er stadig billetter til lørdag.

Lørdag fra kl. 11-14 afvikler Kalundborg Blues & Jazzclub en af deres mange sommerkoncerter på Kontoret. Nu på lørdag er det The Spirit of New Orleans som står på scenen, som er et af de mest kendte og rutinerede orkester i Danmark, med en unik dynamisk og swingende stil, der rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre den musik levende: ragtime, blues, marcher, lovesongs og evergreens. Der er gratis adgang til jazzkoncerten lørdag middag.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0