AnnonceLuk annonce




Video: Kvinde reddet ud af brændende ejendom

17-07-2020

Af Jens Nielsen

En kvinde blev fredag aften reddet ud af en brændende ejendom på Helsingevej i Kirke Helsinge ved Gørlev.

Politi, ambulancer og brandvæsen blev fredag aften omkring kl. 18 sendt til en voldsom brand i en etageejendom på Helsingevej i Kirke Helsinge ved Gørlev.

En kvinde kunne ikke komme ned fra første sal på grund af branden, så en mand forsøgte at trænge ind for at redde kvinden, men blev også fanget på altanen sammen med kvinden.

En snarrådig landmand i nærheden kom hurtigt frem til stedet med en entreprenørmaskine med en mandskabskurv, og fik reddet begge personer ned i god behold. Begge er kørt til sygehuset til undersøgelse for røgforgiftning.

Hvad der er sket, er der endnu ikke et overblik over, men branden udviklede sig eksplosivt og store dele af ejendommens førstesal stod i flammer.

Naboer til ejendommen fortæller at der lød flere brag efter hinanden og så stod det meste af første salen i flammer.

TV-Kalundborg.dk følger op på sagen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0