AnnonceLuk annonce




Mange interesseret i roser til Rosens Dag

21-06-2020

Mange kikkede forbi til Rosens Dag i Vejs Havecenter. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Søndag var der roser i hvide, pink, lyserøde, røde og gule, store og små – nogle duftede andre uden duft. Kort sagt næsten alle slags roser var repræsenteret i Vejs Havecenter i Høng til Rosens Dag, hvor kunderne selv tog deres roser med, og således deltog i en konkurrence om den smukkeste rose.

Alle afskygninger af roser var repræsenteret ved Rosens Dag hos Vejs Havecenter i Høng, der søndag havde besøg af Det Danske Rosenselskab.

Mange kunder kikkede forbi, og flere havde taget deres egne rose med for at deltage i en konkurrence. Publikum var dommere, og gevinsten var et gavekort til Vejs Havecenter.

Rosens Dag fejres over hele landet netop nu, hvor roserne står så smukt rundt omkring i de danske haver.

Repræsentanterne fra Det Danske Rosenselskab kom med masser ag gode råd til haveejerne og kunne bl.a. oplyse at det taget 10 år at udvikle en ny rose.

Corona har givet travlhed

Kristian Olsen, ejer af Vejs Havecenter, var glad for de mange kunder for kikkede forbi, og var især glad for den regn der kom fredag og lørdag.

”Vi trængte rigtigt meget til regn, og det giver ekstra lyst til at kunderne besøger vores forretning,” fortæller Kristian Olsen, der også oplyser, at der har været meget travlt under hele corona krisen. Mange har gået hjemme og fået ordnet hus og have, og det har givet ekstra omsætning hos Vejs Havecenter i Høng.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0