AnnonceLuk annonce




Lingeri i lange baner

05-06-2020

Brian Jensen har stiftet webshoppen Love Lingerie. Her viser han, sammen med sin kæreste Heidi Seibæk, nogle af de varer, som de sælger. 

kontakt@tv-kalundborg.dk

Brian Jensen Kalundborg, startede i juli 2019 ny virksomhed, Love Lingeri. Men der er ikke tale om en fysisk butik, men derimod en webshop, hvor de sælger undertøj til primært kvinder.

Det var lidt tilfældigheder, der gjorde, at Brian Jensen kom til at sælge lingeri. Han ville gerne starte en webshop, og hans kæreste Heidi Seibæk kom med idéen om at sælge lingeri. 

”Jeg havde lyst til at prøve noget nyt, og det skulle være en webshop. At det blev lingeri var lidt tilfældigt, men min kæreste kom med idéen, og jeg tænkte hvorfor ikke. Man finder jo kun ud af tingene ved at prøve dem af,” fortæller Brian Jensen.

Køber kun varer inden for EU

Det var meget vigtigt for Brian Jensen, at hjemmesiden overholder alle regler og love, og han sætter en ære i, at de er danske, og kun bestiller varer inden for EU – og gerne dansk, hvis det er muligt også.

”Det er vigtigt for os, at vores kunder ved, at vi er til at stole på, at man kan få fat i os, og at man sagtens kan sende varer retur og få pengene tilbage. Folk skal vide, at vores hjemmeside er sikker at handle på,” fortæller Brian Jensen, og bliver suppleret af sin kæreste, Heidi Seibæk: ”Vi er blevet taget rigtig godt imod, og det er vi taknemmelige for. Vi sælger til kunder i hele landet, men vil på sigt gerne brede os til resten af norden, hvis muligt.”

Alle aldre og størrelser

Brian Jensen arbejder som konsulent ved siden af arbejdet med webshoppen, og Heidi Seibæk er i flexjob i forretningen, og hun hjælper bl.a. med at pakke fra varelageret, hvor de har lejet sig ind. Hun fortæller, at det er alle aldre, der handler hos dem, og det overrasker hede måske lidt, da hun måske troede, at det primært ville være de yngre.  

”Det er alle aldre og størrelser, der handler her, og det er vi meget glade for, men vi er også lidt overraskede over, at spredningen i alder er så stor. Derudover er der også mange mænd, der køber gaver til deres kærester og koner,” fortæller hun.

Love Lingeri sælger trusser, bh, leggings, kjoler, hofteholdere, korsetter og korsage samt chemise. De kører lige nu tilbud på flere af deres varer, og der er op til 80 pct. at spare. 

Vil man se mere, kan man gå ind på https://www.love-lingeri.dk/



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0