AnnonceLuk annonce




Nyt bilhus klar til rullende åbningsfest

26-05-2020

Jacob Glad er med rette stolt af det nye store bilhus på Slagelsevej i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Mange snakker i denne tid om Corona og nedlukninger. Hos Glad i Kalundborg bliver der snakket om åbning, om fremtidssikring, om en ny og spændende æra, men også om et historisk punktum, om positive forventninger og ikke mindst ekstrem taknemmelighed.

Der har været gang i maskinerne på Slagelsevej 88. Det er nu ikke uvant, for adressen har i mange år huset fine motoriserede køretøjer hos Bilcenter Peer Glad. Men den seneste tid har alligevel været anderledes. For der har kørt flere byggemaskiner - og ud af støvet sammen med en masse arbejdstimer, er der kommet et helt nyt og topmoderne bilhus.

”Vi har bygget, støvet og knoklet til den helt store guldmedalje”, siger Jacob Glad, der forklarer, at de nye flotte faciliteter blandt andet er showrooms for de to franske bilmærker, Peugeot og Citroën. ”I 2017 kunne vi tilføje og tilbyde vores kunder endnu et bilmærke ved også at blive autoriseret forhandler af det ikoniske bilmærke, Citroën. Og med byggeriet og de nye faciliteter, så har vi sikret, at vi kan opfylde mærkernes omfattende standarder og krav – også i fremtiden.

Alt under et tag

Hvor virksomheden tidligere har været lidt opdelt med Slagelsevej lige i midten. Så er de nye salgsfaciliteter nu placeret i fin forlængelse af den eksisterende Land Rover & Jaguar forretning, og dermed er en sammensmeltning af hele forretningen nu en realitet. ”Vi har benyttet anledningen til at få samlet hele vores forretning” fortæller Jacob Glad og fortsætter, ”dette er til stor fordel for alle – kunder såvel som medarbejdere. Internt, giver det os mulighed for at optimere vores arbejdsflow og medarbejderfaciliteter. Vi ser også meget frem til at bruge mindre tid på at løbe over Slagelsevej. Men mest af alt, så glæder vi os over nu at kunne tilbyde topmoderne kundefaciliteter og biloplevelser til alle – og samlet under et tag.”

En ny æra

Med det nye bilhus tager bilfamilien hul på en ny og spændende æra. Men samtidig sættes også et punktum i et historisk vigtigt kapitel, da det var på netop Slagelsevej 121, at det hele startede i 1972, da Peer Glad solgte den første bil – siden er det blevet til tusindvis af biler og reparationer på den adresse. ”Så, at tømme butikken og gøre den klar til salg, det var ikke uden vemod” fortæller, bilforhandler, Jacob Glad og fortsætter ”men vi har jo de mange gode minder og ikke mindst forventninger og forhåbninger til det nye bilhus, som vi nu med stolthed kan vise frem”.  Det er samtidig håbet at finde en ny ejer, der fremadrettet kan få lige så meget glæde af de nu tomme lokaler på Slagelsevej 121.

Corona situationen 

Det er krisetider - det mærkes også i bilforretningen. ”Vi forsøger på bedst mulige måde både at holde hjulene i gang og humøret højt. Det, mener vi, er vigtigt. Derfor har vi også besluttet at holde alle mand (m/k) på arbejde, selvom vi er en løntung virksomhed”, siger Jacob Glad men tilføjer straks, ”til gengæld har alle vores medarbejdere udvist både en kæmpe loyalitet og et uhyre flot mod, hvilket gør mig både ydmyg, stolt og ekstremt taknemmelige”.

Mange kunder har udvist bilforretningen stor tillid og har trods omstændighederne både købt biler men også besøgt værkstedet til såvel service, reparationer og skift til sommerdæk. Dette får bilforhandleren til tydeligt at understrege, hvor stor betydning det har for forretningen. ”Det er jo livsvigtigt for en virksomhed som vores, at vi kan holde både hjulene og omsætningen i gang. Så trods de svære tider er vi fortrøstningsfulde, håbefulde men især taknemmelige”.

Åbningstilbud

Der var drømme om et brag af en åbningsfest, det bliver der ikke lagt skjul på. ”Vi står klar med et helt nyt og flot bilhus, som vi jo glæder os til at vise frem. Samtidig så står vi med en hel vifte af lækre, spritnye modeller alle proppet med udstyr til meget fordelagtige priser. Det kalder jo på en fest” smiler Jacob Glad, men lover ”festen må vi have til gode, men vi vil meget gerne byde på en kop kaffe, lidt bobler, en rundvisning og fremvisning af de nye faciliteter”

Afslutningsvist tilføjes, at de er ved at løbe tør for fine brugte biler. Hvilket betyder, at der er ekstra god mulighed for at gøre en rigtig god handel. Så derfor opfordres alle til at køre en tur forbi Slagelsevej 88, hvor åbningen fejres med en række særligt gode åbningstilbud.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0