AnnonceLuk annonce




Nu må bosteder også besøges

15-05-2020

Social- og Indenrigsministeriet har i længere tid barslet med retningslinjer for, hvordan besøg på de kommunale bosteder kan lade sig gøre. De retningslinjer er nu kommet. Det betyder, at der på bostederne i Kalundborg Kommune bliver sat alle sejl til, for at gøre det muligt for de nærmeste pårørende at se hinanden. Planen er, at det skal være muligt fra mandag d.18/5.

”Det har været en svær tid for, hvor det ikke har været muligt at besøge sine pårørende på bostederne. Vi skylder stor tak til borgere, pårørende og personale for både tålmodighed og forståelse,” siger formand for Socialudvalget i Kalundborg Kommune, Gitte Johansen.

Hovedlinjerne i de nye retningslinjer er, at både pårørende og beboere skal have været symptomfri for sygdom i 48 timer op til besøget, besøg foregår på udearealer og borgerne kan få besøg af 1-2 faste besøgspersoner, der udpeges blandt beboerens nære pårørende.

Desuden gives der mulighed for, at borgere i risikogruppen får mulighed for at modtage besøg i egen bolig.

Kalundborg Kommune er gået i gang med at indrette arealerne omkring bostederne, så de vi kan være klar på mandag d 18. maj.

De der står som kontaktpersoner for beboerne på kommunens bosteder, vil i løbet af de kommende dage blive kontaktet af Kalundborg Kommune med instruktioner om, hvordan besøg rent praktisk tager form. Herunder hvordan man booker en tid.

”Det er vigtigt for os, at borgerne få besøg – men vi går ikke på kompromis med de sundhedsfaglige anbefalinger,” siger Gitte Johansen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0