AnnonceLuk annonce




34-årig udsat for vold på åben gade

06-05-2020

Tirsdag eftermiddag kl. 16.40 rykkede politiet ud til Havnevej i Havnsø, hvor en mand var blevet overfaldet af en bekendt, som dog var forsvundet fra stedet efter voldsudøvelsen.

Det viste sig, at en 34-årig mand fra Sejerø under færden ad Havnevej i Havnnsø pludselig var blevet antastet af en 48-årig mand fra Gørlev, som gerne ville tale med ham i anledning af en gammel kontrovers mellem de to.

Det medførte et skænderi, som endte med, at den 48-årige slog offeret flere gange i ansigtet med knyttet næve, ligesom han tog fat om halsen på den 34-årige mand.

Politiet fik den 34-årige på skadestuen til fornøden behandling og registrering af skaderne. Senere på aftenen blev den 48-årige anholdt på sin bopæl og sigtet for vold mod den 34-årige.

Efter afhøring til sagen på politistationen i Kalundborg løslod politiet den 48-årige, som nu kan forvente et retsligt efterspil på grund af voldssagen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0