AnnonceLuk annonce




Danmark Rundt udskydes - håber på ny dato

05-05-2020

PostNord Danmark Rundt udskydes, og Danmarks Cykle Union er nu i tæt dialog med UCI om muligheden for at finde en ny dato i 2020. Det store cykelløb skulle have været gennem Kalundborg Kommune.

Danmarks største tilbagevendende sportsbegivenhed, PostNord Danmark Rundt, vil ikke blive kørt i august. For både PostNord og Danmarks Cykle Union vil samfundshensyn og hensyn til ryttere, teams, fans og frivillige altid være det vigtigste. Derfor er der også fuld forståelse og respekt for myndighedernes indsats for at bekæmpe corona-virus og for forbuddet mod større forsamlinger, understreger Danmarks Cykle Unions formand, Henrik Jess Jensen.

PostNord Danmark Rundt skulle have været kørt 11.-15. august 2020. Danmarks Cykle Union undersøger nu mulighederne for at finde en anden dato, som både imødekommer de danske sundhedsmyndigheders påbud og anbefalinger og tager hensyn til UCI’s internationale løbskalender. 

Den 14. august skulle løbets 4. etape have været afviklet i Kalundborg, hvor kommunen skulle have lagt asfalt til en 19,5 kilometer rundstrækning, der skulle køres hele 8 gange, i øvrigt første gang i løbets 30-årige historie, at der skulle køres en rundstrækning midt i løbet.

Nu håber alle med interesse for cykelsport at der findes en ny dato senere på året.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0