AnnonceLuk annonce




Video: Coronadans på parkeringspladsen

12-04-2020

Tekst, foto og video: Jens Nielsen

Danseinstruktør Trine Grue Werth har taget utraditionelle metoder i brug for at holde træningen ved lige i disse Coronatider, hvor stort set alt er lukket ned.

Hvis ikke man lige vil gå en tur i naturen eller cykle på landevejen eller i skoven, så er stort set alle andre former for fysiske aktiviteter lukket ned i hele landet. Det gælder også motionscentrene, bl.a. Go Form, hvor Trine Grue Werth er instruktør på holdet Enjoy Dance.

Enjoy Dance er sjovt, vanedannende, funktionel dansetræning til verdensrytmer, står der på Go Forms hjemmeside, og lige netop det med vanedannende har fået flere af dem som hver uge deltager på holdet, til at kontakte instruktør Trine Grue Werth, om ikke hun kunne finde en løsning så der igen kunne danses.

Udfordringen har været at finde en plads hvor der kunne skabes god afstand mellem deltagerne, hvor der kunne spilles høj musik uden at forstyrre andre, og hvor der var plads til de 10 mennesker som må forsamles på et sted.

Men nu er det lykkedes, efter at Trine Grue Werth har været rundt i byen, faldt valget på parkeringspladsen ved den nye Kalundborg Station Øst, her blev der så danset både lørdag og i dag søndag, til glæde for både instruktør og deltagere, faktisk var det nødvendigt at danse i to hold, både kl. 12 og kl. 13, for at der var plads til alle.

”Det her ser jo ud til at vare længe endnu, så derfor var vi nødt til at finde en løsning, vi kikker os nok lidt rundt i den kommende tid for at finde et endnu bedre sted at danse, gerne med et træ underlag, asfalt er lidt hårdt for fødderne,” siger Trine Grue Werth.

Dansen er ikke arrangeret af motionscentret, men er udelukkende et privat initiativ.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0