AnnonceLuk annonce




Skipperkroen har corona succes

05-04-2020

Søren Tullesen fra Skipperkroen i Mullerup, har flere forskellige take away løsniger til påske. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Skipperkroen er klar med lækre anretninger i forbindelse med påske, samtid fortsættes der med at levere mad til tre dage ad gangen i flere byer, som er blevet en stor succes.

Da statsminister Mette Frederiksen meddelte, at Danmark skulle lukke ned, stod Skipperkroen som mange andre restauranter med to valgmuligheder: At satse på take away eller lukke helt ned.

Man valgte mulighed nummer et og lavede take away med nogle af deres mest populære retter til gode priser, og det har vist sig at være en overvældende succes.

For tre uge siden startede Søren Tullesen, indehaver af Skipperkroen, et helt nyt tiltag, hvor der leveres tre komplette færdiglavede måltider, hvor der er nok til to personer, til i alt tre dage, direkte til kundens hoveddør. Der leveres i både Kalundborg, Gørlev, Høng og Slagelse.

”Det er blevet en kæmpe succes, vi får nye kunder hver uge, og der er mange gengangere, samtidig leverer vi nu også til andre områder mod et lille tillæg, bl.a. Ubby/Jerslev, Svebølle, Vemmelev og Korsør,” fortæller Søren Tullesen.

Påske take away

Nu står påsken for døren, normalt nogle af årets helt store dage på Skipperkroen, men det bliver anderledes i år, derfor er Søren Tullesen klar med flere varianter af påskefrokost som take away alle påskedage.

Kunderne kan til frokost vælge mellem en påskeplatte, påske tapas eller et luksusstjerneskud.

Er man mere til varm mad, kan der til aften tilbydes herregårdsbøf med små stegte kartofler, ærter, bearnaise og salat, eller en skinke wienerschnitzel, et luksusstjerneskud og så kan der vælges chokoladetærte til dessert.

Søren Tullesen opfordrer kunderne til at følge med på Skipperkroens Facebookside, hvor alle tilbud præsenteres.

Se mere - klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0