AnnonceLuk annonce




Golfklub følger nu anbefaling og lukker

23-03-2020

Kalundborg Golfklub følger nu opfordring fra Dansk Golf Union og lukker for alle aktiviteter.

Den 18. marts udsendte bestyrelsen for Kalundborg Golfklub et nyhedsbrev til deres medlemmer vedrørende Covid19, og meddelte, at Kalundborg Golfklub fortsat ville have golfbanen åben for spil, selv om Dansk Golf Union havde udsendt en anbefaling, om at danske golfklubber lukkede klubberne frem til 30.marts, for at medvirke til begrænsning af spredningen af Covid19.

Bestyrelsen var på daværende tidspunkt af den overbevisning, at det var forsvarligt at holde banen åben, såfremt medlemmerne overholdt Sundhedsstyrelsens krav om afstand m.v.

Andre af landets golfklubber har også holdt åben, og det har givet en del negativ presseomtale af golfklubber der fortsat holder åbent for spil. Samtidig bliver myndighederne mere og mere skarpe i forhold til danskernes adfærd.

Det har nu fået bestyrelsen til at følge anbefalingerne fra Dansk Golf Union, og lukke helt ned for al aktivitet på golfbanen, klubhus og omklædningsfaciliteter, oplyser Kalundborg Golfklub i et nyhedsbrev til deres medlemmer.

Lukningen gælder fra mandag d. 23. marts kl. 08 og foreløbigt frem til d. 30. marts.

Udsættelse af Åbningsmatch

I lyset af den usikre situation omkring Covid19 har matchudvalget og bestyrelsen tillige besluttet at udsætte Åbningsmatchen til 19. april 2020.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0