AnnonceLuk annonce




Røde Kors har lavet hjælpenetværk

18-03-2020

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I Kalundborg Kommune er der opstået flere hjælpenetværk i forbindelse med COVID-19, og de frivillige er mange. Røde Kors har bl.a. åbnet for Corona Hjælpenetværk.

Corona-situationen udvikler sig dag for dag, time for time. Der er et stigende behov for hjælp til alle dem som enten er syge, er i karantæne eller særlig udsat for at blive smittet med COVID-19, også kaldet Coronavirus. Derfor har Røde Kors åbnet for Corona Hjælpenetværk.

Brug for hjælp?

Hjælpenetværket kan for eksempel hjælpe med indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål. Hjælpen omfatter dog IKKE børnepasning. 

Man kan få hjælp via Hjælpenetværket hvis man:

  • Er ældre og føler sig i risiko for at blive smittet.
  • Er særlig udsat fx pga. sygdom fx hjertekarsygdom, lungesygdom, nedsat immunforsvar og kræft), og derfor har valgt at gå i selvisolation.
  • Er mistænkt for at være smittet, og derfor er i hjemmekarantæne.
  • Er syg af Coronavirus, og derfor er i hjemmekarantæne.

Kan man svare ja til én af ovenstående, kan man ringe på telefon 35 29 96 60 eller gå ind på www.rodekors.dk/corona og se, hvordan man kan få hjælp. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0