AnnonceLuk annonce




Ny koncert med Sanne Salomonsen

12-03-2020

Af Jens Nielsen

Den aflyste koncert med Sanne Salomonsen på Postgaarden i aften bliver i stedet flyttet til først i september.

Onsdag aften måtte ægteparret bag Postgaarden i Kalundborg, Trine og Morten Nystrup, meddele at koncerten med hele Danmarks 'Rock mama', Sanne Salomonsen torsdag aften, er aflyst på grund af regeringens krav i forbindelse med coronavirus, men nu er der godt nyt til de godt 300 som havde sikret sig billet.

”Vi har været i kontakt med bookingfirmaet som så har snakket med Sanne Salomonsen, og hun er klar til at flytte koncerten, så den nye dato bliver den 4. september,” fortæller  en glad Trine Nystrup.

Alle kan få deres penge tilbage for billetterne til den aflyste koncert torsdag, men man kan også bare beholde den allerede købte billet, så er man sikret den helt samme plads til koncerten i september.

Postgaarden er i gang med at kontakte alle som har købt billet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0