AnnonceLuk annonce




Sparer miljøet for 52,9 ton CO2 hvert år

27-02-2020

Afdelingsdirekør Jesper Sørensen, XL-Byg Gørlev. Privatfoto

XL-Byg i Gørlev går foran i indsatsen for klimavenlige løsninger og har nu valgt en EL-løsning, der sparer miljøet for 52,9 ton CO2 hvert år.

I starten af året tog XL-Byg Gørlev beslutning om, at konvertere virksomhedens energiaftale med SEAS NVE til en EL-løsning, der er baseret på ren vindenergi. Den nye aftale betyder, at XL-Byg Gørlev hvert år sparer miljøet for 52,9 ton CO2. Det svarer til den årlige CO2-udledning for fem gennemsnitsdanskere.  

”Som forbrugere er vi mere og mere klimabevidste og som virksomhed synes vi også, at vi skal tænke i klimavenlige løsninger. Vores overbevisning er, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”, fortæller afdelingsdirekør Jesper Sørensen, og tilføjer, at XL-Byg Gørlev ydermere har integreret små daglige tiltag, der i det store regnskab boner positivt ud på miljøregnskabet.

Blandt andet er de traditionelle dieselgaffeltrucks sendt på pension og erstattet af støjsvage og miljøvenlige el-trucks; og det er kulturen i virksomheden, at medarbejderne slukker alle el-forbrugende maskiner og apparater når de går hjem efter arbejdstid. Herudover undgås i videst muligt omfang engangsservice; for eksempel serveres kaffen til kunderne i genanvendelige keramikkrus i stedet for plastikkrus, og postevand serveres til møder i kander, i stedet for flasker.

”Det er små daglige tiltag, der alt sammen har en effekt. Og det er rigtig godt at vide, at vi alle med en større eller mindre indsats, er med til at gøre en forskel til gavn for miljøet og klimaet”, slutter Jesper Sørensen.      



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0