AnnonceLuk annonce




Det er nostalgi med tråd - altså pigtråd

23-02-2020

Af Jens Nielsen

Elektrisk guitar, backbeat, sved, melodisk og catchy rock ’n’ roll og masser af energi er hovedingredienserne i det scenarie som Beatophonics skaber. Fredag d. 6. marts gæster de Juvi Klubben.

Hvad end omvæltninger, der er sket i verden af rock siden 1963, er der ikke nogen, der har informeret Beatophonics om. De dyrker den tidlige beatlyd til en næsten skræmmende perfektion. 

Beatophonics er her i starten af 2020 aktuelle med opfølgeren til deres succesfulde debutalbum fra 2015. Her i foråret vil bandet spille deres hidtil største og mest ambitiøse Danmarks Tour, med et frisk liveset med tilhørende ny sceneproduktion.

Fredag d. 6. marts står de på scenen i Juvi Klubben i Kalundborg, og inden de går på scenen, varmer det lokale orkester Good Stuff, publikum op i en times tid.

”Normalt er vores voksne arrangementer om onsdagen, men der har været et stort ønske fra publikum om at, når Beatophonics kom igen så skulle det være en fredag, derfor har vi også sat Good Stuff på plakaten så der bliver mulighed for dans ,og arrangementet på den måde varer lidt længere, nu det er fredag,” fortæller leder af Juvi klubben, Richard Poulsen.

Som tilbage i starten af 60'erne

The Beatophonics føler sig næsten som været nedfrosset siden 1963 og nu optøet og genopstået som tidens fedeste coverband. Således er stil og lyd fuldstændig som tilbage i starten af 60'erne, hvor Peter Belli og alle de andre huserede i Danmark mens Beatles tog sig af resten af verden.

Med ægte kærlighed til de tidlige 60’eres beatmusik, eller på dansk ”pigtråd”, leverer Beatophonics autentisk merseybeat under de præmisser som den blev skabt da rock ’n’ roll musikken fik en europæisk identitet.

Så skal du have mere end almindelig gang i Beatles-støvlerne, og drømme dig tilbage til den rebelske ungdom i starten af 60'erne, så er det afsted til Juvi klubben.

Billetterne er sat til salg, og købes i enten Alfa Optik eller i Alle Salonen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0