AnnonceLuk annonce




Sårbare unge klarer sig godt på Kalundborg Gymnasium

18-01-2020

Kalundborg Gymnasium er et af få gymnasier i landet, der har oprettet en 3-årig HF til sårbare unge. Vicerektor på Kalundborg Gymnasium, Mads Christensen (på foto), fik idéen, da han var på kursus i Nørre Sundby, hvor de også har en sådan klasse. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

På Kalundborg Gymnasium rummer man sårbare unge med sin tre-årig HF til unge med særlige behov, hvilket få gymnasier i Danmark tilbyder i dag. Det har imidlertid vist sig at være en virkelig god ide, da de unge klarer sig rigtig godt – også fagligt.

ADHD, angst, personlighedsforstyrrelser, autisme og ordblindhed for blot at nævne nogle af de udfordringer, som eleverne i klassen på Kalundborg Gymnasium har. Men de klarer sig godt i den nye HF klasse for sårbare unge, både fagligt og socialt, og de er glade for, at også de har fået muligheden for at skabe vejen til en videregående uddannelse. Kalundborg Gymnasiums første treårige HF'ere begyndte i 2017, og nu er de nået til tredje og sidste år i 3.R.

Fik idéen på et kursus

Vicerektor Mads Christensen fik idéen, da han var på kursus i Nørre Sundby, hvor de netop havde oprettet en 3-årig HF for sårbare unge. 

”Det er ikke mange steder, men kommer forhåbentlig flere steder efterhånden. Vi vidste jo ikke meget om det, da vi begyndte tilbage i 2017. Vi snakkede med psykiatrien for at finde ud af, hvad vi skulle forvente af unge med diverse diagnoser, men de unge, vi har, er slet ikke et problem. Det handler jo netop om at skabe er forum, som de kan holde ud at være i. Det kræver mere af dem at gå i skole, end af andre elever, og det skal der tages hensyn til. Men fagligt er de fint med,” fortæller Mads Christensen, og fortsætter:

”Det er jo også helt afgjort afgørende, at de er sammen med andre, der forstår deres situation, fordi de kan genkende den. De unge lærer dermed også at være tolerante over for andre, der har en diagnose.”

Kan se vejen - nu

21-årig Kaja Løvendorf lider af depression og personlighedsforstyrrelse. Den 3-årig HF for sårbare unge har været afgørende i hendes liv. Hun planlægger at studere økonomi i København samt at flytte sammen med sin kæreste og på et tidspunkt at få egen familie. 

”Det kunne jeg jo ikke, hvis ikke det havde været for den 3-årig HF. Helt konkret, på den hårde måde, betyder muligheden her, at man kommer videre, og ikke sidder fast. Jeg ved det, for jeg har set det. Det betyder meget, at der er en uddannelse, hvor man tager hensyn til de forskellige udfordringer, som vi har. I klassen kan vi genkende hinandens følelser. Der opstår et fællesskab i og med, at man forstår hinanden. Man kan sætte ord på, og ikke kun gå med det inde i hovedet. I min folkeskole var jeg altid hende den sure over i hjørnet, og det fik jeg det bare dårligere af, fordi folk ikke forstod, hvordan jeg havde det. Her bliver det faglige skubbet lidt til side, og der er plads til at sætte fokus på andre ting også,” fortæller Kaja Løvendorf, og fortsætter:

”Det her er vejen til alt det, jeg gerne vil. Jeg vil jo gerne have børn på et tidspunkt, og der vil jeg gerne kunne forsørge dem selv og være et forbillede frem for en, der ingenting laver. Det danske system er fantastisk, men jeg vil også gerne give noget igen, og den mulighed har jeg fået nu.”

Simone Jensen fra 3.R er også glad for muligheden for at tage en HF, men med lidt mere tid. Hun har tidligere gået på Kalundborg Gymnasium, men dengang fungerede det ikke for hende netop fordi, hun følte sig presset. Hun lider af angst og depression.

”Jeg havde ikke overskud til lektier, og der var ikke samme forståelse for, at jeg havde dårlige dage. I den her klasse har alle noget at kæmpe med, og her er en større forståelse fra både kammerater og lærere. Derudover giver mentoren også en tryghed. I det hele taget har vi et godt sammenhold i klassen, og det betyder meget. Jeg lider af angst og depression, men det kan man jo ikke se på mig. Det er også svært at forklare andre, der ikke har prøvet det, hvad der sker oven i hovedet på en. Man møder meget den der med, at man er doven, fordi det er svært for andre at forholde sig til, og det gør, at jeg ofte forsøger at skjule det,” fortæller Simone Jensen, der i øvrigt får sin hue til sommer, og derefter gerne vil læse videre til sygeplejerske. 

”Jeg kan nu se vejen til at blive sygeplejeske. Det kunne jeg ikke før. Det har muligheden her givet mig,” slutter hun.

Den rette hylde

Jeppe Bergmann, der er 32 år, har ikke en psykisk diagnose, men han er ordblind, og har tillige været væk fra skolebænken i mange år, og derfor tænkte han, at han passede ind på den 3-årig HF, og han har da heller ikke fortrudt sit valg.

”Jeg har prøvet nogle forskelige ting, men har aldrig rigtig fundet den rette hylde, før nu. Jeg hørte om klassen her, og var heldig at komme ind. Det er en fantastisk klasse. Fagligt er vi jo alle gode nok, men har bare brug for lidt ekstra tid til at gøre tingene. Det ekstra år giver mere ro på, og det er altafgørende. Pensum er det samme, og der er ingen forskel til eksamen, jo for mig, fordi jeg er ordblind, men sådan er det jo for alle ordblinde,” siger han, og fortæller til slut, at han nok skal studere videre og uddanne sig som pædagog.

Kalundborg Kommune er en stor hjælp

Kalundborg Kommune har været en stor del af årsagen til, at det er lykkes Kalundborg Gymnasium med den 3-årig HF klasse.

”De har helt klart været med til, at det kan lade sig gøre. De har betalt en mentorordning, og jeg er ikke sikker på, at vi kunne gennemføre det her uden den støtte, vi har fået fra Kalundborg Kommune. De har virkelig gjort en indsats for de unge her. I 1.R er der 20 mentortimer, i 2.R er der 8 og i 3.R er der ingen. Det er lavet præcis sådan, fordi de unge skal rustet til at komme ud samfundet  - målet er jo, at de bliver livsduelige, på lige vilkår med alle andre, og derfor ligger mentortimerne på 1. og 2. år,” fortæller Mads Christensen, og slutter: ”Man skal jo huske på, at der ikke er god økonomi i sådan et projekt for fx et gymnasium, og derfor vil det ofte være afgørende, hvorvidt man har en kommune, der støtter op om projektet. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0