AnnonceLuk annonce




Tænd fantasien

26-12-2019

Forfatter Kristina May Pries kommer til Ubby Bibliotek og holder workshop for forældre og børn.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Ubby Bibliotek inviterer til workshop for børn og deres forældre. Skal børn opdrage deres forældre? - Ny børnebog siger “Ja!” Lørdag den 18. januar kan man møde en af forfatterne bag bogen Tænd Fantasien, når der afholdes workshop for forældre og børn på Ubby Bibliotek. Emnet er digital dannelse og det øgede skærmforbrug.

Hvidebæk Lokalråd og Kalundborg biblioteker har inviteret forfatter Kristina May Pries til at give børnehavebørn og deres ældre søskende ny ammunition, så de kan sætte skik på deres skærmafhængige forældre. Det sker lørdag den 18. januar kl. 10-11.30 på Ubby Bibliotek. Baggrunden for workshoppen er den nylig udkomne bog Tænd Fantasien. Bogen er skrevet af Imran Rashid og Kristina May Pries.

Skal fremtidens generation råbe nutidens voksne op såvel når det gælder klimakrise og overforbrug, som når det handler om digital dannelse og skærmregler? Noget kunne tyde på det. For samtidig med at danske forældre bekymres over statistikker, der viser, at børn bliver mere stressede, ængstelige og asociale af deres øgede skærmbrug, så er de mindre gode til at gribe ind over for det tidsrøvende skærmforbrug.

Derfor er ekspert i digital sundhed Imran Rashid og brandingekspert Kristina May Pries gået sammen om at skrive en debatbog i børnehøjde, der giver børnene argumenterne til at sætte deres voksne på plads, samtidig med, at forældrene får noget at tænke over, og tale med hinanden og deres børn om. Det er deres bud på en humørfyldt og farverig familiefortælling, der både fungerer som en inspirerende højtlæsnings bog og kærlig kommentar til en vor tids mest udbredte familieproblematikker.

Workshoppen henvender sig til forældre og børn i alderen 3-9 år, og varer halvaden time. Forfatter Kristian May Pries har sammensat følgende program, som foregår lørdag den 18. januar kl. 10-11.30 på Ubby Bibliotek.

  • Børnebogen “Tænd fantasien" og tankerne bag bogen introduceres
  • Kristina læser højt fra børnebogen
  • Der bliver udleveret materiale til at tegne egne fantasier, samt et skema til at
  • udfylde egne skærmregler. Der tales i grupper om hvad der er fordele og
  • ulemper med skærme i familierne, hvordan man synes ens egen fantasi ser ud,
  • og hvilke regler man godt gad der var i hjemmet.
  • Vi afslutter i plenum hvor vi taler om skærmregler, fantasier og håb for fremtidens familier ift skærmbrug.
  • Der kan købes bøger signeret personligt

Undervejs en pause med frugtbuffet, og der serveres kaffe/te til de voksne og saft til børnene. Tilmelding er nødvendigt pga. begrænset plads. Tilmelding sker på www.kalundborgbib.dk under "det sker.”



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0