AnnonceLuk annonce




Pronova bygning sat til salg

11-10-2019

Fabriksbygningen som husede Pronova på Kalundborg Havn, er nu sat til slag. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

BASF A/S, der ejer Pronova Biopharmas fabrik i Kalundborg, har sat bygningerne, der tidligere husede Pronova, på Kalundborg Havn til salg.

Bygningerne på Kalundborg Havn, der frem til 2014 husede Pronova, er nu sat til salg. Det er det tyske firma BASF, der ejer bygningerne, og de har bekræftet, at man nu ønsker at sælge, og dermed genopstår fiskeoliefabrikken, der kostede 1,5 milliard kr. at etablere ikke.

Fabrikken har været lukket siden slutningen af 2014. Der var, tilbage i 2014, tale om en midlertidig lukning, men tilbage i maj 2019 blev det endeligt besluttet, at BASF ikke genoptager produktionen i Kalundborg, og fabrikken er derfor lukket permanent, og altså nu sat til salg.

Hanna Løyche, der er kommunikationschef i BASF Nordic/Baltic Region, fortæller, at processen er i fuld gang, men at man ikke har nogle præferencer til, hvad bygningen skal bruges til. De afventer og ser, hvem der henvender sig, ligeså ser det ud til, at der kan forhandles om prisen.

"Vi har ikke fastsat nogle pris på bygningen, og har heller ingen præferencer til, hvad der skal være, men bygningen er sat til salg," siger hun. 

Pronova Biopharma producerede lægemidler af fiskeolie, og åbnede i sommeren 2009 på Kalundborg Havn, hvor der skulle være plads til knap 200 lokale arbejdspladser. Fabrikken meldte imidlertid ud, i slutningen af 2014, at man lukkede midlertidigt, den har dog ikke været åben siden da, og alle medarbejdere er afskediget for længst.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0