AnnonceLuk annonce




Huxi Bach tilbage til Kino

09-10-2019

Tirsdag den 17. november 2020 kommer Huxi Bach til Kalundborg.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Huxi Bach kommer igen til Kalundborg for at underholde med sine skarpe observeringer. Det er Kino Den Blå Engel, der byder velkommen til en aften med den populære satiriker den 17. november næste år.

Huxi Bach skal på landevejen efter en pause på over to år. Der er nye bekymringer, ny regering og helt nye måder at blive krænket på. Det er nye tider. Det 5. One-man show i rækken fra en af Danmarks skarpeste satirikere har premiere på Bremen Teater i København den 10. september 2020, og kommer herefter rundt i hele landet, herunder altså også Kalundborg tirsdag den 17. november 2020. 

”Det er 3. gang, at Huxi kommer med nyt show hos os, og vi ser frem til igen at kunne tilbyde folk en fed oplevelse i Kino Den Blå Engel igen. Der var jo totalt udsolgt de andre gange,” fortæller Brian Sønder Andersen fra Kino Den Blå Engel.

Med sig i bagagen har Huxi Bach de anmelderroste shows Huxi Bachs Store Kærlighed (2012), HJÆLP (2014), VALG (2016) og senest IND TIL BENET (2017).

Billetsalget er netop gået i gang fra onsdag den 9. oktober kl. 10. Billetter kan købes i Kino Den Blå Engel eller på deres hjemmeside.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0