AnnonceLuk annonce




Video: ´Bare fortsæt med motorvejen helt til Kalundborg´

08-10-2019

Tekst og video: Jens Nielsen

Transportminister Benny Engelbrecht kunne tirsdag officielt indvie den nyåbnede 2. etape af Kalundborgmotorvejen. Borgmester Martin Damm mente at der var genvalg til entreprenørerne og at de bare kunne fortsætte mod Kalundborg.

Den nye motorvejsstrækning åbnede for trafik allerede den 20. september og erstatter et langt stykke af den nuværende Skovvejen, der på dele af strækningen blot var en tosporet landevej. Samtidig undgår bilisterne både skærende veje, indkørsler og en berygtet rundkørsel i Nr. Jernløse, så turen ud og hjem nu både er hurtigere og sikrere.

2. etape af Kalundborgmotorvejen er en udbygning af ca. 1,5 km af Skovvejen til 4-sporet motorvej og yderligere 5 km ny 4-sporet motorvej syd om Regstrup.

Vejdirektoratet åbnede 1. etape af Kalundborgmotorvejen i 2013 på strækningen fra Elverdam til Kvanløse.

Linjeføringen af resten af en fremtidig motorvejsstrækning fra Dramstrup til Kalundborg er undersøgt og fastlagt, men er endnu ikke vedtaget ved anlægslov. 

”Jeg ser frem til en dag inden så længe, hvor motorvejen kommer til at gå helt til Kalundborg,” sagde Martin Damm bl.a. i sin tale i forbindelse med indvielsen.

Kalundborg var også repræsenteret af personer fra bl.a. Kalundborg Kommune, Novo Nordisk, Kalundborg Forsyning, Kalundborgegnens Erhvervsråd og Equinor, i forbindelse med indvielsen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11780