AnnonceLuk annonce




Udskældt vej indvies med motionsløb

04-10-2019

Den nye vej på Herredsåsen indvies på torsdag. Foto: Jørgen Junge

Af Jens Nielsen

Den nye vej fra Skolen på Herredsåsen og til Raklev bliver indviet med forskellige aktiviteter, på torsdag d. 10. oktober kl. 17.30.

Der har været rigtigt mange protester, møder og meninger om den nye vej, der går fra Skolen på Herredsåsen og til Hestehavebakken i Raklev, men nu er den 1,2 km. nye vej færdig, og torsdag sidst på eftermiddagen skyder borgmester Martin Damm et familieløb i gang, og markerer dermed at vejen er åben.

Inden trafikken slippes løs afvikler 5 Tårns Motion et lille familieløb på vejen. Strækningen kan løbes, gås eller gennemføres på rulleskøjter eller løbehjul. Ruten er ret enkel. Med start ved Skolen på Herredsåsen 1,2 km til udkørslen i Raklev og 1,2 km retur. Altså i alt ca. 2,4 km.

Har man lyst til 2 eller 3 omgange, er man frit stillet til at gøre det.

I målområdet står Meny’s folk klar med vand og lækre kager til den lille sult.

Der er en flot medalje til de 200 først tilmeldte på 5 Tårns Motions hjemmeside.

Efter af borgmesteren har skudt løbet i gang vil en landskabsarkitekt fortælle om hvorfor og hvordan man har valgt at lave vejen, bl.a. har man valgt at bevare de kuperede terrænprofiler, så vejen virker mere naturlig og passer ind i landskabet. Det har også resulteret i et svingende vejforløb, som er med til at forøge trafiksikkerheden. 

Arkæologiforeningen vil fortælle om vriedyssen og lave en lille (midlertidig) udstilling ved Vriedyssen om arkæologien på Herredsåsen, specifikt om den 2300 år gamle jernalderhustomt og andre anlæg som er udgravet langs selve vejen tæt ved parkeringslommen. Den fredede gravhøj Vriedysse er opført ca. 3500-3200 f.Kr. i bondestenalderen.

Tilmeldingslink til løbet: https://www.5taarnsmotion.dk/index.php?side=deltagere_has19 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0