AnnonceLuk annonce




Cykelklubben har fejret 60-års fødselsdag

25-09-2019

Billed af klubbens syv formænd, fra venstre, Ib Sander Jensen, Leif Jørgensen, Jørgen Berger, Jens Anker Larsen, Ole Stenbæk, Ole Agerbæk og Mikkel Pagh. Foto: Ole Agerbæk

Af Jens Nielsen

Mandag fejrede Kalundborg Cykle Clubs medlemmer at det var 60 år siden klubben blev stiftet. Blandt de ca. 70 fremmødte var der fire som har været med helt fra starten i 1959.

Kalundborg Cykle Club havde tirsdag eftermiddag, inviteret deres medlemmer til 60-års fødselsdag, hvor der var taler af nuværende og tidligere formænd.

I 60-års talen nævnte nuværende formand Mikkel Pagh, blandt andet de tilstedeværende personer der har bestridt posten som formand. Af dem var der syv, med tilsammen over 30 års anciennitet. Jens Anker Larsen topper stadig listen med hele 17 år som formand for klubben.



Derudover kom han ind på de ting der er sket i klubben, siden man for 10 år siden fejrede klubbens 50 års fødselsdag. Blandt andet er medlemstallet kraftigt forøget, ligesom KCC har fået en stor og velfungerende ungdomsafdeling. Slutteligt sendte formanden en stor tak til sponsorerne, Kalundborg Kommune, øvrige samarbejdspartnere og de mange aktive medlemmer.

Herefter tog Jens Anker Larsen ordet. Han berettede om baggrunden for stiftelsen af klubben, og oplæste blandt andet protokollen fra den stiftende generalforsamlingen, der foregik på det daværende konditori på Slagelsevej.

Den 7-dobbeltte danmarksmester i cyklecross, Leif Jørgensen, var sidste mand på talerstolen. Han gav eksempler på sin egen løb- og træningsstatistik, som eks. fortalte at han i alt havde cyklet 470.000 km i karrieren.

Herefter kunne medlemmer sætte tænderne i nogle store og saftige grillpølser med passende tilbehør.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0