AnnonceLuk annonce




Video: Helt nyt krydstogtskib har lagt til kaj

23-09-2019

Af Jens Nielsen

Mandag morgen anløb det helt nybyggede krydsskib Spirit of Discovery, Kalundborg Havn med 880 passagerer ombord.

Det er kun et par måneder siden at det helt nybyggede krydstogtskib Spirit of Discovery blev sat i drift. Mandag morgen lidt før kl. 9 lagde det helt nyt skib til i Kalundborg Havn.

Med ombord er 940 passagerer, heraf skal omkring det halve på tur til bl.a. København, mens resten har mulighed for at besøge Kalundborg.

Det nybyggede krydstogtskib tilhører Saga Cruises i England og skibet er hjemmehørende i London.

Spirit of Discovery anløb Kalundborg Havn efter at have taget turen fra Tallinn i Estland. Fra Kalundborg går turen videre til Ålborg inden Dover i England bliver sidste stop for de 940 passagerer.

Der er plads til 999 passagerer og 505 besætningsmedlemmer ombord, og der er god plads til gæsterne. Normalt har skibe i den størrelse plads til væsentligt flere passagerer, men på Spirit of Discovery er der masser af luft og luksus til passagererne. Alle kahytter er fx med balkon, og større end på andre krydstogtskibe. Der findes desuden flere forskellige restauranter og barer ombord.

Spirit of Discovery ligger i Kalundborg Havn frem til mandag aften kl. 19.

Allerede tirsdag anløber endnu et krydstogtskib, M/S Nordstjernen, en ældre dame fra 1956 med masser af charme, tilsat nye og moderne bekvæmmeligheder.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
11730